Samarbejde med forældre og pårørende

​Forældrene er 3Kløverens vigtigste samarbejdsparter i bestræbelserne på at give det bedste tilbud til børnene og de unge.

Når et barn flytter hjemmefra og ind på en af 3Kløverens to afdelinger; Margueritten eller Åbjerggård, er det altid en følelsesladet og svær situation for forældre, søskende og måske andre pårørende.

Der er ingen børn, der får tilbudt en plads hos os, hvis ikke det er vurderet, at barnet og/eller familien har et massivt behov for støtte, og det førte samarbejde kan derfor også være præget af det.

Det er vores erfaring, at det kan være vanskeligt at huske alt det, man gerne vil videregive om barnet, eller de informationer man får om stedet. Vi har derfor lavet en samarbejdsaftale, som hjælper os med at huske alle de vigtige ting, vi vil have aftalt indbyrdes, når vores samarbejde starter.

Hvis du ønsker at se samarbejdsaftalen, kan du klikke på ”Samarbejdsaftalerne” ude i kolonnen til højre.


​​Samarbejdsaftalen er det værktøj, som vi bruger til at forventningsafstemme vores samarbejde, så vi ved, hvad I ønsker for jeres barn, og så I ved, hvad vi kan tilbyde.

Aftalen revideres en gang årligt i forbindelse med den årlige opfølgning på handleplanen.​

Redaktør