Vores indsats i hverdagen skal understøtte udvikling og læring, så børnene får optimale muligheder for at udfolde deres potentiale og ressourcer. Derfor tilpasses de pædagogiske metoder det enkelte barn. Dog har de det tilfælles, at de tager afsæt i pædagogisk og psykologisk teori, som passer til målgruppen. Samtidig er det vigtigt for os, at vi forholder os nysgerrige og undersøgende og altid med et fokus på at skabe tillidsfulde og nære relationer til børnene. På den måde sikrer vi, at det pædagogiske arbejde får de bedst mulige betingelser.
Alle team har fast sparring med vores psykolog, hvor forskellige cases fra hverdagen drøftes i fællesskab. På den måde sikres løbende refleksion og overvejelser over egen pædagogisk praksis i forhold til det enkelte barn, hele børnegruppen og den samlede personalegruppes udvikling i det pædagogiske arbejde.
En gang årligt udarbejdes pædagogiske handleplaner for alle børn. Her opstilles konkrete og realiserbare mål med særligt fokus på følgende seks områder:
- Sociale færdigheder
- Almindelig Daglig Livsførelse (ADL)
- Motorik
- Netværk
- Kommunikation
- Uddannelse og beskæftigelse
I vores arbejde med at opfylde målene, tager vi blandt andet udgangspunkt i teorien om low arousal og den ikke-konfronterende pædagogik.
Low
Arousal og ikke-konfronterende pædagogik
Vi tror på, at børn, der kan opføre sig ordentligt, gør det. Det betyder, at problemskabende adfærd forstås som manglende evner og ikke som manglende eller ond vilje.
Med afsæt i teorien om Low Arousal og ”ikke-konfronterende pædagogik”, søger vi altid at møde børnene med udgangspunkt i deres måde at se verden på, så store konflikter, problemskabende og udadrettet eller selvskadende adfærd undgås. Vi forstår konfliktrummet som et kommunikationsrum. Et rum, hvor problemskabende adfærd ses som en reaktion på de krav, barnet stilles overfor.
Krav som barnet måske kan have svært ved at forstå, hvorfor der opstår konflikter og problemskadende adfærd. Det kan for eksempel være krav om udholdenhed, fleksibilitet, omstillingsparathed og kommunikation. Med Low Arousal og en ikke-konfronterende teori i bagagen, undersøger vi, hvilke krav der med fordel kan ændres i en periode, så konflikterne mindskes, og barnet igen får energi og overskud til at fortsætte udviklingsarbejdet.
Personalet arbejder på at lære barnet indgående at kende, så de kan aflæse dets signaler om, hvornår det har brug for ekstra støtte og kravtilpasning. På den måde kan konflikter mindskes betydeligt og ofte helt undgås.
Samarbejdet med børnene er således en dynamisk proces, hvor personalet løbende analyserer og sætter sig ind i barnets situation. Her dannes hypoteser om, hvorfor konflikter og problemskabende adfærd opstår, og mulig intervention aftales og afprøves. Herefter vurderes det, om det har haft den ønskede effekt, eller om en ny intervention skal iværksættes.
Miljøterapi
På 3Kløveren indretter vi børnenes omgivelser, så det kompenserer bedst muligt for deres udfordringer og samtidigt støtter op om deres ressourcer. Miljøet skal være lærende og harmonere med de børn, der bor der. Har et barn en sanseforstyrrelse, er det vigtigt, at miljøet skaber ro, så barnet ikke overstimuleres og stresses unødigt. Omgivelserne skal være lette at afkode, så rammerne giver sig selv, og barnet primært kan forholde sig til, hvordan det skal agere i de givne rammer.
De fleste af børnene på 3Kløveren har svært ved at aflæse kontekst. Altså at kunne aflæse alle de - ofte usynlige - betydninger og meninger, der fortæller os, hvad der skal ske, og hvordan vores adfærd skal være. Har man ikke adgang til den type af information, er det vigtigt, at miljøet er tydeligt og understøtter den forventede adfærd.
Neuropædagogik
På 3Kløveren er vi optagede af neuropædagogik. Vi oplever, at kendskab til hjernen og dens betydning for, hvordan vi som mennesker agerer, reagerer, opfatter og relaterer os til hinanden, er med til at forstå, støtte og udvikle barnet på en mere kvalificeret måde.
Neuropædagogikken giver indsigt i, hvordan vi i samspillet med hinanden tager del i og påvirker hinandens nervesystem. Med viden om spejlneuroner kan vi arbejde med affektsmitte (at vi smitter hinanden med vores humør) og være bevidste om, hvad vi selv bringer ind i relationen, og hvilken betydning det har for barnet. Med den viden i bagagen kan vi øve os i kun at have det med, som er hensigtsmæssigt, når vi går på arbejde.
Neuropædagogikken er ikke én specifik metode. Det er en forståelsesamme, hvor viden om det enkelte barns ressourcer, begrænsninger, funktionsprofil og udviklingshistorie sættes i spil for at skabe det bedst mulige grundlag for udvikling.
Struktureret pædagogik
Den strukturerede pædagogik er oprindeligt udviklet som en del af det pædagogiske arbejde med personer med autismespektrumforstyrrelser. Langt fra alle børn på 3Kløveren har autismespektrumforstyrrelser, men alligevel gør det sig gældende for langt de fleste, at de trives bedst i en struktureret, forudsigelig og genkendelig hverdag, alene på grund af deres udviklingsalder.
Strukturen tilbyder tydelige rammer, som gør det muligt for børnene at forstå, hvad de skal i løbet af dagen og ofte også, hvor de skal det henne, og hvad de skal bagefter. På den måde bliver strukturen en del af kommunikationen til barnet, og hverdagen bliver genkendelig og håndgribelig. Det betyder også, at stressniveauet sænkes, fordi barnet får overblik over og viden om, hvad der skal ske. Derudover oplever vi, at en struktureret hverdag kan være med til at give børnene mere selvstændighed, da de selv kan orientere sig og ikke altid behøver at søge overblik og information fra personalet.
Det er vigtigt at understrege, at struktur ikke er det modsatte af spontanitet. Tværtimod viser vores erfaring, at der netop bliver plads til spontaniteten, da overskuddet øges, når børnene ikke behøver at koncentrere sig om både rammer - hvad skal jeg? - og indhold - hvordan skal jeg gøre det, jeg skal? Mere konkret kan struktureret pædagogik være en visualiseret dagsstruktur, hvor barnet selv kan orientere sig i, hvad der skal ske og give sine ønsker til kende. Det kan også være faste og genkendelige rutiner, som er uafhængige af, hvem barnet er sammen med.
Totalkommunikation
På 3Kløveren tror vi på, at det er gennem samspillet med andre, at vi udvikler os. Netop denne tilgang gør kommunikation til et vigtigt arbejdsredskab. Vi bruger derfor begrebet totalkommunikation. Når vi arbejder med totalkommunikation, så betyder det, at vi er opmærksomme på alle brugbare kommunikationsformer, som er tilgængelige for det enkelte barn - uanset om det er ord, lyde, kroppen eller hjælpemidler. Arbejdet med totalkommunikation er et godt redskab, da vi har blik for alle de kommunikationsformer, der kan være meningsfulde og tilgængelige for barnet.
Hvis kommunikation skal være brugbar, skal den give mening. Derfor arbejder vi med at teste og afdække på hvilket niveau, kommunikation er meningsfuldt for barnet. Det vil sige, at vi ikke har én samlet opskrift, men i stedet en bred vifte af muligheder, som tilpasses barnet. Nogle børn bruger lyde, kropssprog, tegn og ord, mens andre bruger mere avancerede hjælpemidler som PECS og taleprogrammer/maskiner. På 3Kløveren er det ikke væsentligt, hvad barnet anvender som kommunikationsmiddel, men derimod at det passer til barnet, så barnet oplever at blive forstået og støttet i at kunne kommunikere med sin omverden.
Det grundlæggende fundament for kommunikation er at vide, at nogen gerne vil kommunikere med mig og at vide, hvordan man kontakter og kommunikerer med andre. Vi arbejder med det basale kommunikative samspil med forståelse og evne til gensidighed, fælles opmærksomhed og blikkontakt hos barnet, før vi søger at udbygge med mere avancerede kommunikationsformer. Det primære på 3Kløverne er altid, at det er pædagogikken og kommunikationen, der er tilpasset barnet og ikke det omvendte.