”Low Arousal” teori og ”Ikke konfronterende” pædagogik

​Det er vi, fordi vi tror på, at børn, der kan opføre sig ordentligt, gør det! Det betyder, at problemskabende adfærd forstås som manglende evner, ikke som manglende eller ond vilje.

Med afsæt i Low Arousal og Ikke konfronterende pædagogik forsøger vi derfor altid at møde børnene på en måde, hvor store konflikter og konfrontationer med for eksempel problemskabende og udadrettet eller selvskadende adfærd undgås. Vi forstår konfliktrummet som et kommunikationsrum – hvor problemskabende adfærd ofte kan ses som en reaktion på de krav, der stilles barnet. Krav som barnet måske i perioder kan have svært ved at indfri, hvorfor der opstår konflikter og problemskadende adfærd. Det kan for eksempel være krav om udholdenhed, fleksibilitet, omstillingsparathed og kommunikation. Med Low Arousal og Ikke konfronterende teori i bagagen undersøger vi, hvilke krav der med fordel kunne ændres i en periode, så konflikterne mindskes, og barnet igen har energi og overskud, og udviklingsarbejdet kan fortsætte.

Personalet lærer barnet så indgående at kende, at de kan aflæse dets signaler om, hvornår det har brug for ekstra støtte og kravtilpasning, så konflikter mindskes eller helt undgås.

Samarbejdet med børnene er altså en dynamisk proces, hvor personalet hele tiden analyserer og sætter sig ind i barnets situation og danner hypoteser om, hvorfor konflikter og problemskabende adfærd opstår. Når hypoteserne er dannet, aftales og afprøves mulige interventioner, og det vurderes herefter, om det har haft en effekt, eller om en ny intervention er påkrævet.

Redaktør