Stof- og alkoholbehandling

Er du i tvivl om dit alkoholforbrug er problematisk?  Har du uden succes prøvet at stoppe med at drikke alkohol eller ryge hash? Eller har du udviklet et misbrug af stoffer eller piller som fx kokain, amfetamin, MDMA eller benzodiazepin? Vi har på Center for Forsorg og Behandling tilbud om gratis rådgivning samt gratis behandling af stofmisbrug og alkoholmisbrug. Vi har misbrugsambulatorier i Hillerød og Hørsholm for borgere i hele Nordsjælland. Du kan ringe til os på tlf. 51 63 36 59, og du finder yderligere kontaktinformation her.

Vi har også tilbud til dig, der er pårørende til en, som drikker for meget eller har et stofmisbrug.

Som en del af behandlingen er der mulighed for få at blive afruset eller blive opstartet i antabus eller substitution. 

Hvis du ønsker behandling for et overforbrug af alkohol, kan du være anonym.

Hvis du ønsker behandling for et stofmisbrug, skal din kommune bevilge behandlingen. Du kan dog være anonym, hvis du opfylder betingelserne i Servicelovens § 101a. Læs mere om betingelserne for anonym stofmisbrugsbehandling under anonym behandling.

Klik og læs mere om vores behandlingstilbud herunder.