Orion får Dansk Selskab for Psykosocial Rehabiliterings pris - Den Flyvende Gris

Orion har netop modtaget Dansk Selskab for Psykosocial Rehabiliterings pris, som gives for at yde en særlig, nytænkende og bemærkelsesværdig indsats inden for psykosocial rehabilitering. Orion får prisen for sin tilgang og arbejde med tryghed, konflikthåndtering og voldsforebyggelse

I den aktuelle debat om, hvordan man bedst hjælper mennesker med svære psykosociale belastninger og samtidig beskytter personalet i socialpsykiatrien mod  stærkt udad-reagerende adfærd, bliver Orion ofte fremhævet for sit arbejde med tryghedsskabende og forebyggende indsatser. Og det arbejde får de nu Dansk Selskab for Psykosocial Rehabiliterings pris for.

Formålet med prisen er at lyse på det rigtige gode arbejde, der foregår inden for psykosocial rehabilitering. Prisen, som kaldes Flyvende Gris, uddeles ved selskabets årlige konfefence.

- Det betyder rigtig meget at få sådan et fysisk flot bevis på, at vi gør et stykke arbejde, som er vigtigt. Og som viser, at man kan lykkes med et meget vanskeligt samarbejde på nogle ordentlig præmisser og uden, at det behøver at involvere en masse restriktioner. At man kan gå en anden vej. Vi er meget stolte af prisen, siger forstander på Orion Line Top Abildtrup.

Orion modtager prisen sammen med botilbuddet Tuesten Huse i Århus, som arbejder med en lignende tilgang

 

Talen fra prisoverrækkelsen

Selskabet har valgt at uddele en årlig pris til psykosociale rehabiliteringsindsatser, som går foran i arbejdet og inspirerer til kvalificering af feltet. I år er det femte gang selskabet uddeler prisen. 

 

Prisen er en bronzestatue lavet af Tanni, en kunstner fra Århus. Statuen er en flyvende gris som symboliserer, at håbet altid skal have den længste frist, vi skal turde tro på, at ændringer er mulige.

 

Med valget af årets prismodtagere har selskabet sat fokus på en vigtig pointe, som taler ind i en meget aktuel mediedebat - på baggrund af nogle tragiske hændelser på botilbud og forsorgshjem. Pointen - at et tryghedsskabende samarbejde med mennesker med svære psykosociale vanskeligheder ikke fremmes af øgede beføjelser til magtanvendelser og tvang, men derimod gennem nærvær, inddragelse og dialog.

 

Vi ved godt, at årets prismodtagere ikke er de eneste i hele Danmark, som samarbejder efter bl.a. inddragende og dialogiske principper med mennesker, som både har svære psykiske vanskeligheder, måske også har et aktivt og skadeligt forbrug af rusmidler, har dybe sociale belastninger og en adfærd, som til tider kan karakteriseres som voldsom udadreagerende eller som historisk set ofte har brugt vold som kommunikationsform. Men prismodtagerne repræsenterer de tilbud, som samarbejder med udgangspunkt i tryghedsskabende tiltag for beboere og medarbejdere gennem nærvær, inddragelse, selvbestemmelse, håb, mening og muligheder for den enkelte. De tilbud vil vi gerne lyse på med dette års prisoverrækkelse!

 

De to prismodtagere repræsenterer eksempler på, at denne tilgang til samarbejdet både virker på den korte bane og på den lange bane. Det ene tilbud har indenfor de seneste par år ændret deres tilgang og opnået rigtig fine resultater med det. Blandt andet er antallet af magtanvendelser faldet med næsten 75% fra 175 om året i 2014 til ca. 40 i 2016.  

 

Det andet tilbud har gennem næsten 20 år været igennem en lang og mangeårig udvikling hen mod det, der virker forebyggende og tryghedsskabende, blandt andet ved at lære af sine erfaringer og holde op med at gøre det, som ikke virker. De har bevæget sig fra mere regelstyring og grænsesætning eller korrektion i retning af mere nysgerrighed og tid til dialog i en bevægelse mod mindre magtanvendelse og mere tryghedsskabende samarbejde. De sidste 6 år har antallet af magtanvendelser her ligget på gennemsnitligt 5 om året. Begge prismodtagere er enige om, at det at skabe og vedligeholde et miljø uden vold og magtanvendelse handler om en indsats på mange planer og over lang tid.

 

Der er flere fællestræk ved tilbuddene:

 

  1. Begge tilbud har fokus på tilgangen til samarbejdet med de mennesker, som bor på stedet. Beboernes perspektiv skal frem og være udgangspunktet. De ser ikke at konflikter opstår, fordi beboerne er syge og dermed farlige. Konflikt opstår, når mennesker oplever fx frustration, afmagt og angst. Det forsøger de at forholde sig nysgerrigt og åbent til og forstå den andens perspektiv, lære af det sammen og dermed kunne ændre og forebygge lignende episoder.
  2. Begge tilbud taler om bo- eller levemiljø og arbejdsmiljø og har altså i mindst lige så høj grad - eller måske endda primært - øje for beboernes tryghed som for medarbejdernes.
  3. Begge tilbud har fokus på også de tilbud beboerne får i forbindelse med opståede konflikter, så det ikke kun er medarbejderne, der tilbydes hjælp efter konfliktsituationer. Alle parter i en konflikt har en rolle at spille i bearbejdningen af konflikten.
  4. Begge tilbud har fokus på kontinuerligt arbejde med konfliktnedtrapning.
  5. Begge tilbud har fokus på de fysiske rammer og en konfliktnedtrappende indretning.
  6. Begge tilbud forsøger at udvikle en systematiseret og differentieret tilgang til arbejdet med mennesker med psykosociale vanskeligheder og forbrug af rusmidler; en tilgang med et rehabiliterende sigte, i forhold til at støtte de enkelte i at leve meningsfulde og selvstændige liv. 
  7. Tilbuddene arbejder også med inddragende tilgange som fx med åben dialog, FIT, tryghedsplaner og kompetenceudvikling for både medarbejdere og beboere.

Et forsøg på nærmere at beskrive de tilgange, som begge tilbud arbejder med, kan illustreres med citater fra skriftligt materialer fra tilbuddene selv.

 

I forbindelse med tryghedsplaner skriver det ene tilbud følgende i et nyligt notat:

 

"Tryghedsplaner er et relativt nyt tiltag, som vi gennem de sidste år har udviklet sammen med andre tilbud i Region Hovedstadens Sociale Virksomhed, som et alternativ til det mere traditionelle risiko-vurderings-arbejde. For os er det essentielt at betragte det som et samarbejde om at skabe tryghed, fremfor at nogen (de professionelle) skal risiko-vurdere andre (beboerne). 

 

At fokusere på screeninger og tilhørende scoringer, som man fx gør med Brøset Violence Checklist, er for os at se, en problematisk vej at gå. Vi er bange for, at de placerer risikoen for en voldelig episode, som noget der entydigt 'bor' hos den enkelte borger, frem for at være noget som udfoldes i et relationelt felt; fokus er på en persons adfærd i stedet for på samhandling. Vi tænker også, at det er et tilbageskridt, at borgeren alene bliver objekt for den professionelles ekspertvurdering, og ikke selv er inddraget i dialogen om forebyggelsen af vold, ligesom konsekvenser af en bestemt 'score' kan opleves som straffende foranstaltninger. 

 

Endelig giver scoringer for os at se en falsk tryghed, som kan indebære risiko for, at man netop ikke får ageret ud fra sin bedste situationelle og relationelle viden og erfaring. Hvor planerne til en start fokuserede på, hvornår og hvordan beboeren kunne blive en kilde til utryghed for andre, så kommer der nu i højere grad også fokus på, hvornår beboeren selv bliver utryg, og hvad der kan gøres for at forebygge og mindske dette."

 

Det andet tilbud skriver i forbindelse med en analyse af volds- og trusselsepisoder fra 2014:

 

"Endvidere tydeliggjorde analysen, at vi ikke erfaringsopsamlede med beboerne efter en konflikt. Al opmærksomhed gik til medarbejderen, "der var blevet krænket – der var et offer". Ofte krydsede vi blot af i skemaet, at beboeren var psykotisk og fralagde os på den vis et medansvar i konflikten. Det medførte, at vi i 2015 har været igennem et forløb omhandlende "konfliktens natur", med to konsulenter, for både medarbejdere og beboere. Konsulenterne kom månedligt og afholdt fælles undervisning med både medarbejdere og beboere. I 2015 indledte vi endvidere et samarbejde med Socialstyrelsen, hvor vi har modtaget fællesundervisning i metoderne "Low Arousal" og "Feedback Informet Treatment". Det har ændret vores fokus fra, at beboerne havde det svært og var psykotiske til, at vi har med mennesker med mange og peakende belastninger at gøre. 

 

Vi har nu også fået en struktur, hvor vi har systematiserede samtaler med beboerne hver 14. dag, hvor vi opsøger deres feedback, på den støtte, de modtager fra medarbejderne på Tuesten Huse. Vores fremtidige støtte, justeres nu efter, den direkte feedback, vi modtager fra beboerne."

 

Jeg tror, jeg med rette kan sige, at begge prismodtagere vil være enige om, at:

"En indsats, hvor det lykkes at give mennesker, hvis liv er præget af håbløshed, kaos og afmagt, mere håb, kontrol og muligheder, det er den stærkeste voldsforebyggelse og konflikthåndtering."

 

Årets Flyvende Gris Pris går til Tuesten Huse og Orion! Tillykke!

 

Om Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering

Dansk Selskab for Psykosocial Rehabilitering er et fagprofessionelt selskab, hvis primære formål er at fremme den psykosociale rehabiliteringsindsats i Danmark, således at mennesker med svære psykosociale problemer opnår størst mulige grad af selvstændig og meningsfuld tilværelse. Selskabet arbejder for at fremme psykosociale rehabiliteringsindsatser i Danmark organisatorisk, politisk og for det enkelte individ.

Læs mere på selskabets hjemmeside: psykosocialrehabilitering.dk

 

 

Redaktør