​​Af freelancejournalist UIf Joel Jensen

Store tatoveringer slynger sig fra håndleddene op ad armene på Kim. Han er skaldet og piercet i både øre og tunge, og med tre behandlingsdomme bag sig og en diagnose som paranoid skizofren i bagagen, er det snublende enkelt at forfalde til klichéer og mere eller mindre afskrive Kim som en hård hund, man gør klogt i at styre udenom.​​

Men man skal jo aldrig skue hunden på hårene – heller ikke denne hårde hund: For Kim har en drøm om at betyde n​oget for andre. Nok har tilværelsen givet ham nogle dybe ar og sendt ham i situationer, som han i dag ønsker, ville have endt helt anderledes. Men netop ved at dele sine erfaringer med resten af verden, håber han inderligt at kunne gøre en forskel: At kunne guide andre i samme situation som han selv har været i til at tage andre valg, end han selv gjorde.​​

”En fejl er ikke en fejl, men en erfaring, hvis man lærer af den. Og jeg har lært af mine erfaringer. Det vil jeg gerne dele med andre. Jeg har levet et vildt liv, hvor jeg har været ond mod andre – også nogle jeg holder meget af. Derfor har jeg dårlig samvittighed i dag, og jeg vil så gerne gøre en masse godt,” forklarer Kim.​​​​

Budskabet skal længst muligt ud

Kim har boet på Orion siden 2010, og har i de år holdt flere foredrag, hvor han har fortalt om sin historie – bl.a. med fokus på sine erfaringer med Åben Dialog og med at have en såkaldt dobbeltdiagnose. Hans store ønske er at systematisere foredragsaktiviteterne på en hjemmeside, hvor foreninger, bosteder og lignende kan booke ham. Ikke for at det skal være en levevej – men for at komme længst muligt ud med sit budskab.​

”Derfor vil jeg også gerne være frivillig besøgsven i psykiatrien: Der er mange, der har rigtigt meget brug for bare at snakke med nogen, og jeg har selv været i psykiatrien i mere end 20 år, så jeg forstår, hvad der er på spil,” siger Kim.

​​​​​Flere gange i løbet af samtalen kalder​ han Orion for ”mulighedernes hus”. Det er et sted, som giver plads til individet: Eksempelvis havde Kim et spirende ønske om at hjælpe andre, allerede da han flyttede til Orion. Men det er personalet på stedet, som har hjulpet ham videre med sine drømme og konkretiseret dem, så han nu holder foredrag.​​​

Sange som ventil

”På Orion kan du faktisk få hjælp til at komme videre med dine ønsker. Du kan rigtigt mange ting her på Orion; du kan dyrke sport, du kan arbejde med dig selv – du kan også holde dig væk fra de andre beboere, hvis det er det, du vil. Du har masser af muligheder – det handler bare om at gribe dem,” understreger Kim.​​

Pokaler og medaljer på bordet i hans lejlighed på Orion vidner om, at han gør sit for at udnytte de muligheder, der bliver tilbudt: Kim har tidligere været orionmester i både badminton og bordtennis, ligesom han har været med til at tage initiativ til, at der nu bliver sunget morgensang hver morgen.​​​

”Jeg er god til at sætte noget i gang og starte nye ting op. Men jeg ved også godt, at jeg tit kun får gjort tingene halvt færdigt. Jeg har svært ved at holde fast og nå hele vejen til målet, så vi bliver færdige. Der skal jeg blive bedre, og det arbejder jeg på.” ​​

Det er dog langt fra alt, Kim efterlader ufærdigt: For at kanalisere sine følelser ud, skriver han både digte og sangtekster, og inden vi skilles, griber han guitaren og giver eksempler på begge dele. Bl.a. med en sang om at være barn og vidne til at mor og far slås. Det er muligt, at den tatoverede mand med guitaren har en hård skal – men Kim er ikke bange for at dele ud af sin bløde kerne.