Flexboligerne

​​Her kan du læse om Flexboligerne, som er Orions midlertidige og længerevarende botilbud beliggende i Nivå.​​​​​​

Boliger og fællesfaciliteter

Flexboligerne er en satelit til Orions hovedtilbud og er beliggende i 2990 Nivå, Johannes Hages Allé 5-7-9-11-13. Fleksboligerne udgøres af 4 selvstændige boliger af ca. 52 m2 samt et fælleshus og er beliggende i et kvarter med almentnyttigt boligbyggeri, skole og børneinstitutioner.​​

Hver af de 4 boliger har egen indgang, stue, soveværelse, køkken, bad og egen gårdhave. Fælleshuset består af en opholdsstue med tilhørende køkken/spisestue og stor fællesterrasse med bl.a. grill og bålplads. På matriklen findes endvidere et værksted som beboerne kan benytte sig af.​​

Fælleshuset danner rammen for husmøder, fælles madlavning og andre sociale aktiviteter. medarbejdernes rolle i fællesrummet er at understøtte muligheden for at beboerne kan trives sammen og facilitere aktiviteter og samvær.


Medarbejderdækning

Alle beboere i Flexboligerne indgår i netværkssamarbejde med eget valg af relationsmedarbejdere. I Fleksboligerne er der medarbejdere tilstede i dag- og aftentimerne.

Egenbetaling

Alle beboere i Flexboligerne betaler en individuelt fastsat husleje til handlekommunen.
Redaktør