Boliger og fællesfaciliteter
Flexboligerne er en satellit til Orions hovedtilbud og er beliggende i 2990 Nivå, Johannes Hages Allé 5-7-9-11-13. Flexboligerne udgøres af 4 selvstændige boliger af ca. 52 m2 samt et fælleshus og er beliggende i et kvarter med almennyttigt boligbyggeri, skole og børneinstitutioner.
Hver af de 4 boliger har egen indgang, stue, soveværelse, køkken, bad og egen gårdhave. Fælleshuset består af en opholdsstue med tilhørende køkken/spisestue og stor fællesterrasse med bl.a. grill og bålplads. På matriklen findes endvidere et værksted som beboerne kan benytte sig af.
Fælleshuset danner rammen for husmøder, fælles madlavning og andre sociale aktiviteter. medarbejdernes rolle i fællesrummet er at understøtte muligheden for at beboerne kan trives sammen og facilitere aktiviteter og samvær.
Medarbejderdækning
Alle beboere i Flexboligerne indgår i netværkssamarbejde med eget valg af relationsmedarbejdere. I Flexboligerne er der medarbejdere tilstede i dag- og aftentimerne.
Mandag-torsdag: 8-18
Fredag: 8-16
Lørdag-søndag: 8-18
Helligdage: 8-18
Egenbetaling
Alle beboere i Flexboligerne betaler en individuelt fastsat husleje til handlekommunen.