Hverdag og aktiviteter

​​Hverdagen ser forskellig ud for hver enkelt beboer på Skovvænget. Nogle passer et job i cafeen eller vores drivhus, nogle er taget på en fælles udflugt, andre følger kurse​r i IMR​. I hverdagen aftaler beboere og medarbejdere indsats og mål for en aftalt periode. Det kan for eksempel handle om kontakt til pårørende, indkøb eventuelt kontakt til læge eller psykiater. 

​Cafeen er et samlingspunkt på Skovvænget. Her mødes vi i hverdagen, til festligheder og aktivitetsdage, og når vi fejrer årets højtider. Medarbejderne i cafeen laver dejlig mad med fokus på økologi og sund kost - om sommeren griller vi på terrassen. Fødselsdage markerer vi efter den enkeltes ønsker. 

Hver måned arrangerer vi faglige oplæg - udviklingsforum - som er​​ fælles for beboere og medarbejdere.​​ Oplæggene spænder bredt og holdes af mennesker med forskellig baggrund: ​Det kan være en brugerfortælling om at leve med at høre stemmer, en beboer, der viser billeder fra sin seneste udlandsrejse eller en ph.d.studerende, der fortæller om de nyeste fremskridt inden for psykosocial rehabilitering.  

Klik på billedgalleriet til højre og få et indtryk af de ture og aktiviteter, vi laver på Skovvænget.


Vær med til at præge Skovvænget

Har du lyst til at sætte dit præg på Skovvænget, kan du deltage i fællesmøder og beboerrådsmøder. Hvert efterår holder medarbejdere og beboere en målsætningskonference, hvor vi aftaler samarbejdet for det kommende år. 

Redaktør