Visitation og økonomi

Skovvænget er et bo- og rehabiliteringstilbud under Den Sociale Virksomhed, som fungerer efter Servicelovens §107 og §108.

Er du interesseret i at flytte ind på Skovvænget, skal du tale med en sagsbehandler i din kommune, som vil hjælpe dig med at ansøge om en bolig. 

Hvis Den Sociale Virksomhed vurderer, at du matcher Skovvængets målgruppe og at vi kan imødekomme dine behov, vil din kommune modtage en bekræftelse på, at du står på venteliste. Du vil blive kontaktet, når der er en bolig ledig. 

Når du får tibudt en bolig på Skovvænget, inviterer vi dig på besøg, så du kan få et indtryk af stedet og den bolig, du bliver tilbudt. Du får lejlighed til at stille spørgsmål og tale om dine ønsker, behov og daglige rutiner. Vi indgår også de overordnede aftaler for dit forløb og taler om hvilke forven​tninger og mål,​ vi skal samarbejde om.

Økonomi

Når du flytter ind på Skovvænget, modtager du et brev, hvor det fremgår, hvad du skal betale for at bo her. Beløbet varierer efter boligens størrelse, din alder, formue, ​​og dine indtægtsforhold. Der er mulighed for, at Skovvænget bistår dig i samarbejdet med din kommune, hvis du ønsker kommunens hjælp til at administrere din økonomi. 


​​​

Redaktør