Sådan er det at arbejde på Skovvænget
"Rummelighed og plads til hinanden er nøgleord. Vi er meget bredt sammensat, og vores forskellighed ses som en styrke både i forhold til medarbejdergruppen og til de mennesker, vi samarbejder med i hverdagen."
André, relationsmedarbejder
"Det kollegiale er rigtig godt her. Vi har både yngre og ældre. Nogle har mange års erfaring, andre har lidt mindre erfaring, og vi supplerer hinanden rigtig godt. Der er en meget god stemning, og vi kan sparre fagligt og bruge hinanden på den front også"
Shadi, relationsmedarbejder
Ledige stillinger
Skovvænget har en bredt sammensat medarbejdergruppe med en række forskellige kompetencer. Vi betragter forskellighed som en ressource og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge job hos os.