Fejlfri læring som læringsmetode ved børn og unge med erhvervet hjerneskade

​Fejlfri læring er en metode, som helt kortfattet går ud på at facilitere læringssituationer, hvor fejl så vidt muligt undgås. Al forskning omhandlende fejlfri læring påviser, at metoden er særdeles effektiv overfor alle grupper med indlærings- og hukommelsesvanskeligheder. Dette skyldes, at mennesker med indlærings- og hukommelsesvanskeligheder ikke i samme grad er i stand til at anvende tidligere tilegnet viden i både kendte og nye sammenhænge. 

Fejlfri læring sørger for at mindske indlæringen af forkerte responser, der efterfølgende kan blive anvendt i nye læringssituationer, men sikrer også motivation og psykisk robusthed.

Hvad er fejlfri læring

Fejlfri læring er en metode, som anvendes i læringssituationer. Metoden er baseret på antagelsen om, at mennesker med et funktionstab, som påvirker deres indlæringsfunktion, profiterer af læringssituationer, hvor fejl så vidt muligt undgås.

Dette adskiller sig fra den traditionelle "trial-and-error" læring, hvor man opfordrer eleven til netop at gætte eller ræsonnere sig frem til et givent svar.

Fejlfri læring har i mange år været en anerkendt læringsmetode i arbejdet med mennesker, som lider af afasi (tab af sprogfærdigheder) og/eller amnesi (tab af hukommelsesfærdigheder) (Middleton & Schwartz, 2012). Dette skyldes, at man ved disse neurologiske lidelser oplever at have indlæringsvanskeligheder, fordi man enten har nedsat hukommelse eller har nedsat evne til at indlære materiale med en verbal komponent.

Årsagen til, at fejlfri læring er en effektiv metode overfor elever med indlæringsvanskeligheder, skyldes først og fremmest, at eleven ikke indlærer forkerte responser og anvender disse i efterfølgende læringssituationer.​

 

Børneungecenter for Rehabilitering anvender fejlfri læring i rehabiliteringen

Børneungecenter for Rehabilitering anvender fejlfri læring som en del af en evidensbaseret tilgang til rehabilitering, når barnet eller den unge oplever at have indlærings- eller hukommelsesvanskeligheder. Dette gør vi for at sikre, at barnet eller den unge på bedst mulig vis får udnyttet sit rehabiliteringspotentiale.

 

Fejlfri læring i praksis

I praksis foregår fejlfri læring ved, at man eksempelvis præsenterer ordet Togstation og efterfølgende fjerner det sidste bogstav og opfordrer eleven til at gætte ordet. På denne måde vil man med næsten fuldstændig sikkerhed kunne sige, at eleven vil være i stand til at gætte ordet. Næste uge kan man så fjerne et bogstav mere og så videre. Noget tilsvarende kan anvendes i matematiske sammenhænge, hvor man eksempelvis kan præsentere følgende additionsstykke for eleven: 231 + 421 = 65(?). Her skal eleven selv udregne det manglende 2-tal. Ugen efter vil man præsentere den samme opgave, hvor både 2-tallet og 5-tallet er fjernet fra løsningen.

Samme metode kan også anvendes i forhold til visuelt materiale. Her kan man fx vise et billede af en elefant, hvor næsten alle stregerne, som udgør elefanten, er synlige den ene uge. Herefter kan man, stille og roligt over mange uger, arbejde sig hen imod, at eleven kan identificere elefanten med markant færre streger. Dette adskiller sig fra "trial-and-error" læring, hvor man gør det omvendt. En anden anvendelse af fejlfri læring i denne sammenhæng kan eksempelvis være at lære eleven at trække en streg fra "rød til rød" og "grøn til grøn" den ene uge, mens man den næste uge beder eleven om at trække en streg fra "rød til rød postkasse" og "grøn til grønt blad".

 

Fejlfri læring og dagligdagsfærdigheder

Metoden kan anvendes til at lære dagligdags færdigheder, hvor man sikrer, at personen får tilstrækkelig med hjælp fra fagpersonen til at udføre opgaven. Dette kan eksempelvis være ved at give eleven en "køreplan" med 5 punkter til at koge ris, hvor man som lærer selv udfører 4 af punkterne og beder eleven om at udføre det sidste. Ugen efter vil man så som lærer udføre 3 af punkterne og bede eleven om at lave de sidste to osv. Dette gøres indtil man til sidst prøver at få eleven til at koge ris helt uden hjælp og "køreplan".

 

Fejlfri læring er effektiv ved indlæringsvanskeligheder

Årsagen til, at fejlfri læring er en effektiv metode overfor elever med indlæringsvanskeligheder, skyldes først og fremmest, at eleven ikke indlærer forkerte responser og anvender disse i efterfølgende læringssituationer. Dette er meget typisk for mennesker med indlæringsvanskeligheder, fordi de "lagrer" forkert information, der efterfølgende bliver mere tilgængeligt for dem, hvilket medfører stagnering i den faglige udvikling.

 

Motivationen for skolearbejde kan øges

Med fejlfri læring oplever eleven mestring.  Det øger den motivation for skolearbejdet, som kan være svær at opretholde efter et funktionstab. I tråd med dette er metoden en fordel, fordi den er præventiv overfor forskellige psykiske sygdomme, der kan opstå efter et funktionstab, herunder angst og depression.

 

Fejlfri læring bør ikke anvendes overfor mennesker med et normalt kognitivt funktionsniveau

Fejlfri læring bør ikke anvendes overfor mennesker med et normalt kognitivt funktionsniveau. Her er "trial-and-error" indlæringsformen stadig at foretrække, fordi den på sigt vil give en dybere forståelse af arbejdsopgaverne og samtidig vil den normalt fungerende elev kunne nå at lære mere på kortere tid.​


Redaktør