Synskompensation

For at kompensere for borgernes synshandicap er Blindecenter Bredegaard indrettet og tilpasset i forhold til den enkelte borgers vanskeligheder. For eksempel finder du overalt på Blindecenter Bredegaard fysiske kendemærker, ledelinjer og det integrerede informationssystem Blinfo.  

Blindecenter Bredegaard er indrettet inde såvel som ude med taktile ledelinjer og kendemærker i omgivelserne. 

Vi går ikke forbi hinanden uden at hilse og sige vores navn. Vi siger også altid, når vi kommer og går. Det er for mange synshandicappede ubehageligt at kunne høre og fornemme personer, der passerer, uden at de personer giver sig til kende. 
 
IBeboer færdes ved hjælp af Blinfo ved Endrupvej i Fredensborg foråret 2016 indførte vi, som det første botilbud i verden, Blinfo, som er "talende skilte", som sender dagsaktuelle og stedspecifikke informationer via IPhone. Blinfo informerer bl.a. hvor du befinder dig, dagens menu, hvad der sker i dag og hvem der på er på arbejde. Blinfo giver personer med synshandicap mere selvstændighed og øger trygheden i at færdes omkring på egen hånd. Læs mere om Blinfo her (link åbner i Internet Explorer på ny fane).

I dagligdagen bruger vi synskompenserende metoder, teknikker og systemer, som støtter og hjælper den enkelte borger i dagligdagen. Belysningen tilpasses den enkelte borgers syn, både i deres lejligheder, på arbejdspladsen og i ADL-sammenhænge.

Farvekontraster, specialoptik og specialbelysning anvender vi til at udnytte borgernes restsyn optimalt. Synsfunktionen vurderes i praksis og i samarbejde med specialoptikere og øjenlæger.

Redaktør