​​​​​​​​​

Bredegaard Posten december 2023

Bredegaard Posten december er fuld af jul! Læs om Muldvarpernes julekoncert for børnene fra Endrupskolen og gå ikke glip af Mads Bunch-Nielsens fine juleeventyr, der udspiller sig på Bredegaard. Læs også om hvordan Mateusz er faldet til på Bredegaard og om da Nicholas var med Charlotte inde til legatoverrækkelse i Selskabet Kjæden. Rigtig glædelig jul og godt nytår til alle. 

Vent...


​Månedens medarbejderportræt: Bjørn Hammerkjær-Trolle

Stilling og team: Pædagog i hus B. 

Hvad laver du i dit daglige arbejde? Jeg sørger for at beboerne har en god hverdag og fest. Jeg hjælper dem med de forskellige ting, som de ikke selv mestrer, dog udfordrer jeg dem ved, at de skal prøve det bedste de kan. Derved fastholder de deres færdigheder og nogle gange lærer de nogle nye. Mine kollegaer og jeg har fokus på at beboerne trives og snakker meget med dem om alt hvad der rør sig på Bredegaard og i verden. Hvis vi kan se/høre at der er noget der trykker dem, snakker vi selvfølgelig med dem om deres evt. udfordringer.

Hvornår er det bedst at spørge dig om råd og hjælp? Når jeg er på arbejde ;o) Efter morgenrykket som er fra kl. 07:00-09:15 og efter frokost.

Har du en privat interesse du vil dele med os? Jeg er rigtig glad for at dykke og har gjort det i mange år. Jeg fotograferer når jeg dykker og ​​det jeg helst vil fotografere, er nøgensnegle som er en lille snegl uden skal. De bliver kaldt havets sommerfugle på grund af alle deres farver. Jeg er i øjeblikket i gang med at træne op til Vasaløbet som er i marts måned og til et halvmaraton i Berlin til april. Jeg træner løb, rulleski og cykling.

Vejarbejde i 2024

I begyndelsen af det nye år vil der være vejarbejde i rundkørslen ved Jernbanegade. Rundkørslen bliver nedlagt og der etableres et lyskryds, hvor der bliver taget hensyn til blinde og svagsynede. Der opsættes lydfyr og opmærksomhedsfelter. Arbejdet kommer til at vare i ca. et halvt år.

Mobilityinstruktør Anne Krag anbefaler, at man benytter Tinghusvej ned til byen eller går via parken. Har du brug for at få ruten genopfrisket eller har du spørgsmål, så kom forbi Anne - hun hjælper gerne.

Julekoncert på Bredegaard af Mads Bunch-Nielsen

Et mylder af børn kom forbi Bredegaard for at høre Muldvarperne synge forskellige danske julesange og synge med på de sange alle børn kender.

Den 5. december kom to børnehaveklasser forbi Bredegaard for at komme i rigtig julestemning sammen med Muldvarperne og lære lidt om, hvad Bredegaard er for et sted og hvad blinde og svagtseende kan og har udfordringer med. Koncerten var delt op i to sæt af 30 minutter. Først kom der et hold den første halve time fra kl. 9 til 9:30. Efterfølgende kom den næste klasse ind i spisesalen. Lars Kongsø kunne fortælle, at det efterhånden er 20 år siden, at de begyndte at invitere til julekoncert på Bredegaard og han sagde til børnene, der var til koncert, at de kunne spørge en fra et af de højere klassetrin om de har været til julekoncert på Bredegaard for så vil vedkommende sikkert svarer ja.

Bredegaards brugerband De Spillende Muldvarper gav traditionen tro julekoncert for 0.-klasserne fra Endrupskolen.
Bredegaards brugerband De Spillende Muldvarper gav traditionen tro julekoncert for 0.-klasserne fra Endrupskolen.

​Jeg var forbi til den første del, hvor der blev sunget forskellige julesange bl.a. den danske version af ”Mary’s Boychild”, “For længst engang i Betlehem” af Nina og Frederik og ”På loftet sidder nissen” og den næsten 100 år gamle julesang ”Alle mennesker er nu så glade” af Bernhard Christensen. Bagefter fik børnene lov til at stille Muldvarperne nogle gode spørgsmål. De fleste stillede spørgsmål om, hvordan det er at gøre forskellige ting når man ser dårligt eller er helt blind. Et af børnene spurgte til, hvorfor der er nogen der kan se, på Bredegaard, mens andre ikke kan. Her blev der svaret at Bredegaard både er for blinde og svagtseende og at nogle kan se forskellige farver, mens andre er helt blinde. Et andet barn spurgte, hvordan det kan være man kan spille musik når man ikke kan se. Børnene fik at vide at blinde kan føle sig frem, men nogen blinde har gehør, hvilket er at man kan lytte sig frem til den rigtige tone.

Det var tydeligt at børnene var i den rette julestemning, fordi mange af dem havde nissehuer på og sad og vuggede i takt til musikken. Efter lidt tid var der nogle af børnene der blev lidt rastløse og utålmodige og havde travlt med at komme ud selv om de fik besked på at blive siddende til nogle julegodter. Børnene var dog meget søde og rolige og ventede til det blev deres tur til at stille spørgsmål. Da jeg forlod spisesalen, var jeg fyldt med julestemning og god musik. På vej tilbage til kontoret mødte vi næste hold børn – på den igen Muldvarper!

Mateusz føler sig hjemme

Mateusz har snart boet på Bredegaard i to måneder, og han vil rigtig gerne fortælle mig, hvordan det har været at flytte hjemmefra og ind på Bredegaard. 

Mateusz er polskfødt og øver sig på sit danske. Derfor fik jeg ligeledes polskfødte Monika fra hus F til at hjælpe med at oversætte. Mateusz fortæller, at hans forældre pakkede hele hans værelse ned og flyttede det til Bredegaard - dog har han fået en ny seng. 

Det er en stor omvæltning at flytte hjemmefra, og Mateusz savner sine forældre og sine katte, men han er meget glad for at være på Bredegaard. Han har følt sig velkommen og har fået nogle søde naboer i hus C. Personalet er også meget søde.

Mateusz fortæller, at han er vild med maden på Bredegaard. Om mandagen går han til motion, hvor han træner sine ben på løbebånd, kondicykel og benpres-maskinen. Han kan rigtig godt lide at være i dagtilbuddet og elsker at være sammen med mennesker. I sin fritid kan Mateusz godt lide at danse, spille på k

Glade Mateusz mødtes med Bredegaard Posten til en snak om hans nye tilværelse på Bredegaard.

eyboard, samle og lege med kastanjer og slappe af i sin seng, hvor han lytter til musik eller lydbøger. Mateusz bliver 23 år til februar og så skal han holde en stor fødselsdagsfest hos sine forældre, hvor der bliver serveret lagkage med lys i, som Mateusz puster ud. 

Velkommen på Bredegaard, Mateusz og tak for snakken.

Glade Mateusz mødtes med Bredegaard Posten til en snak om hans nye tilværelse på Bredegaard.
Glade Mateusz mødtes med Bredegaard Posten til en snak om hans nye tilværelse på Bredegaard.

Nicholas til legatoverrækkelse

Torsdag d. 14. december om eftermiddagen drog funktionsleder i dagtilbuddet Charlotte og Nicholas til Klerkegade i København, hvor Selskabet Kjæden holder til. Selskabet blev stiftet i 1774 og er en social-filantropisk loge, der uddeler legater. Siden 1811 har selskabet støttet blindesagen. Ved ankomsten kunne Nicholas mærke, at det var en gammel bygning, de befandt sig i. Der var en del mennesker, for det var ikke kun Bredegaard, der var de heldige legatmodtagere. 

Ceremonien blev indledt med en velkomsttale. Som alle de andre legatmodtagere skulle Charlotte og Nicholas op og fortælle lidt om Bredegaard. Nicholas fortalte om værkstederne og hvad beboerne laver i deres dagligdag. Bredegaard har modtaget flotte 45.000 kr. 

Efter legatoverrækkelsen var der reception med vin, sodavand og pindemadder. Humøret var højt i bilen både på ud- og hjemturen. Nicholas havde bestemt, at de skulle høre julemusik på Radio Soft og der blev hyggesnakket om løst og fast. Donationen skal så vidt Nicholas ved bruges til blandt andet en ny mixer og forskellige kabler. Nicholas har dog et forslag – nye stole til radioen!

Storsmilende Nicholas til legatoverrækkelse i Selskabet Kjæden.

Storsmilende Nicholas til legatoverrækkelse i Selskabet Kjæden.

Drillenissen på Bredegaard - et juleeventyr af Mads Bunch-Nielsen

Det var tidlig en december morgen. Alle beboerne på Bredegaard lå og sov rævesøvn. Udenfor piblede sneen ned og lagde sig som et fint tæppe af dun. Lyttede man nøje efter kunne man høre meget lette hurtige fodtrin løbe hen over sneen. Inde i husene rørte de sovende på sig. Nogle vendte sig og kom med sjove lyde og snakkede i søvne. ”Snorrk”, ”Snorrk, pruut”, ”Nej, lad vær med det! Det kilder!”. Nogle af Bredegaards beboere lå og var lysvågne. De kunne høre de mærkelige puslende lyde udenfor. ​​

Nogle lå og tænkte, at der måske var små mus på færde, mens andre troede, der var egern på spil. ”Ej, altså de dumme mus! Jeg håber de bliver væk fra køkkenet, der er hakkedrenge til frokost”. Den puslen der kun​ne høres udenfor var dog ingen mus. Det var en lille nisse, Bredegaards helt egen husnisse eller rettere bålhyttenisse. Nissen boede nemlig i Bredegaards bålhytte i et lille musehul.

Nissen havde været oppe hele natten og lave risengrød til den helt store guldmedalje for den skulle nemlig have gæster i løbet af dagen. Den lille nisse havde derfor tyvstjålet ris fra køkkenet og andre ingredienser. Den havde også været rundt andre steder på Bredegaard for at stjæle. Den havde stjålet papir fra Franks kontor, stjålet værktøj fra metalværkstedet og rodet i pedellens værksted. Nissen tænkte at den vel sagtens kunne ”låne” lidt hist og her, det kunne der vel ikke ske noget ved. Det var jo trods alt også hendes hjem.

Det skulle dog vise sig næste morgen, at Simon nede fra værkstedet, Frank og køkkenpersonalet ikke var helt enige. ”Hvad @£$&!!! Er der sket her!”, sagde Simon, for der lå værktøj udover det hele. Ovre i køkkenet stod køkkenpersonalet og rev sig i håret, fordi nogen eller noget havde været i risene og der var taget af smøren og bøtten med kanel var helt væk. På Franks kontor var vigtige dokumenter smidt på gulvet og alt det ekstra papir til printeren var væk. Frank havde desuden set et musehul i det ene hjørne bag døren, men kunne ikke forstå, hvordan en lille mus kunne lave så meget rod. Han var dog ikke i tvivl om, at det måtte være en mus.

Derfor gik Frank ned til pedellen og spurgte efter en musefælde. Pedellen spurgte, hvad han dog skulle bruge en musefælde til, for der var da ingen mus på Bredegaard. Frank forklarede, at hans vigtige papirer var spredt udover det hele og han havde set et musehul bag døren. Pedellen brød ud i en høj latter og sagde ”Jeg tror det må være nissen, der var også rod i mit værktøj”. ”Nissen!? nonsens, nu ikke så overtroisk” sagde Frank og bad pedellen om at få sat musefælder op og få fjernet edderkoppespind nu han var i gang, fordi han hadede edderkopper. Pedellen rystede på hovedet, men gik dog i gang med at finde musefælder frem. Han havde også haft besøg fra køkkenet hvor de havde snakket om forsvundne ris og kanel.

Pedellen gik en runde på Bredegaard og satte fælder op i værkstedet, i køkkenet og på Franks kontor. Han gik omhyggeligt udenom om bålhytten, fordi han vidste, at nissen boede der og satte små advarsler op ved musefælderne. Han håbede, at nissen ville forstå advarslerne og holde sig langt væk fra dem. Det gik dog ikke, som han havde håbet på, fordi nissen nogle timer senere kom pilende ud i køkkenet, fordi hun var lækkersulten. Spidsen på nissens hue blev fanget i musefælden: ”Smæk, boing, svirp, bump”, det var lydene af nissen der blev slynget afsted som en sten i en slangebøsse efter fælden klappede. Fortumlet og forfjamsket rejste nissen sig op. ”Nææh, det var dog for galt!! Tænk at man ikke en gang kan få lidt at spise uden at blive angrebet”. Nissen prøvede nu at trække huen fri, det fik dog bare huen til at sprække. ”Det skal hævnes! Det kan ikke gå ustraffet hen!”.

Nissen startede sin hævnaktion på Franks kontor. Hun havde hørt, at Frank var knap så glad for edderkopper, og derfor indfangede hun en stor jagtedderkop på størrelse med en fingerspids i bredden og to fingerspidsers længde. Hun indfangede edderkoppen i et syltetøjsglas med huller i låget. Hun satte herefter glasset ind på Fransks kontor fjernede låget og løb ud af kontoret. Da Frank kom ind på kontoret, fik han øje på edderkoppen og hylede som en stukken gris og hoppede op på bordet: ”Hyl, hvin, en edderkop, en edderkop få den væk” Den lille edderkop blev så forskrækket, den løb så stærkt at den næsten skøjtede ud af døren.

Herefter løb nissen ned i køkkenet og dryssede ekstra peber på de hakkede bøffer til frokosten. Nissen vidste, at de skulle have risengrød til frokost den næste dag. Hun dryssede derfor små indtørrede rosiner, som skulle ligne musemøg. Herefter gik hun ind i køkkenet i dagtilbuddet og tilsatte karry til den færdigbryggede kaffe. 

De næste unoder nissen fandt på, var at gå ned i væveværkstedet og løsne snorene på vævene. På vævene havde Anja sat nemlig sat snore på vævene for hvert kludetæppe, viskestykke og dækkeserviet, så værkstedets brugere kunne finde ud af, hvor de er kommet til. Nissen havde derefter udskiftet alt det farvede garn med snørebånd, som den havde stjålet fra nogle sko fra hus A ned til hus F. Nissen blev faktisk så høj i hatten, at hun gik rundt på hele Bredegaard og lavede rod i en hel masse ting. Pedellen fik derfor besked på at sætte endnu en musefælde op.

På det tidspunkt havde pedellen også fået nok og advarede derfor ikke nissen med snebeskeder. Man skulle jo tro, at den lille nisse havde forstået, at den skulle kigge sig for, men snarere tværtimod, den løb lige i fælden igen. Denne gang var nissen ikke lige så heldig, som sidste gang, fordi fælden denne gang klappede sammen om hendes fletninger. 

”Aav, av, av, av! Mine fine fletninger” råbte hun mens tårene trillede ned ad kinderne på hende. I samme øjeblik kom Yakub forbi, han stoppede op fordi han kunne høre en pivende lyd, der næsten lød som nogen der græd. ”Hvem græder? Det er synd” sagde han “Jeg må hellere trøste den der græder, men hvem er det?”. Yakub kom helt ned til bålhytten og kom næsten helt ned på knæ, før han fandt nissens fletninger. 

”Det var da godt nok mærkeligt … Det føles som små fletninger!” Yakub følte sig frem og forsigtigt og fandt noget der klemte sammen om fletningen og løsnede den lige så forsigtigt. Nissen blev så glad, at den hoppede og gav ham et lille kys på kinden. Yakub kunne lige pludselig mærke et lille vådt prik på kinden og undrede sig over, hvad det mon var. Resten af dagen gik han rundt og tænkte over det indtil, at han fik en tanke: måske var det en lille nisse?

Til et fællesmøde næste morgen foreslog Yakub, at de skulle lave en stor skål risengrød og stille til nissen nede i bålhytten. Efter al den ballade der havde været, synes de andre, at det var da en rigtig fin idé - selv Frank syntes det var en god idé.

Omkring frokosttid, fandt nissen en KÆMPE stor skål med lun risengrød med en stor smørklat og ekstra med kanel. Hun hoppede og jublede og snurrede af glæde og hoppede straks op i skålen. På bedste tegnefilmsstil for hun rundt i skålen og spiste sig vej gennem grøden indtil hun havde spist rub og stub og lå lige så kugle rund som en oppustet ballon. “Bøøøvs!” sagde det nede fra skålen efterfulgt af et stort trompet-trut.

“Dagen efter fandt køkkenpersonalet skålen slikket fuldstændigt ren og inde hos Yakub kunne høres et højt: ”Juhuuu!”. Nissen havde stillet en stor juleøl ved siden af hans seng med en stor rød sløjfe om og et lille kort med punktskrift med teksten ”Glædelig jul og nyd denne lækre juleøl min hemmelige ven”. Alle på Bredegaard fik en skøn juleferie med masser af god mad, hygge, gaver og julegodter.

SLUT.

Glædelig jul og godt nytår

Glad og grinende nisseKære alle

Jeg ønsker jer alle en glædelig jul og et godt nytår. Jeg håber I får en skøn juleferie med hygge, gaver, dejlig mad og samvær. Endnu engang tak for alle de mange gode bidrag til Bredegaard Posten - det er en stor fornøjelse for mig hver måned. 

Pas godt på jer selv til vi ses igen. 

De bedste hilsner

Maria



Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor