Flot donation fra Rotary til De Spillende Muldvarper

​De Spillende Muldvarper har modtaget en flot donation fra Rotary, arrangøren bag Kongeløbet 2016. Pengene skal bruges til nyt udstyr i musikværkstedet.

​Lørdag d. 3. september 2016 blev det årlige motionscykelløb Kongeløbet afholdt. Kongeløbet afholdes af Humlebæk-Nivå Rotary Klub i samarbejde med Pedal-Atleterne i Fredensborg til fordel for ungdomsarbejde.

Overskuddet fra cykelløbet i 2016 gik til Blindecenter Bredegaards band, De Spillende Muldvarper for deres arbejde med at få børnene i Fredensborg by til at kende borgerne fra Bredegaard for andet end at gå med blindestok. Hvert år til jul inviterer De Spillende Muldvarper alle byens børnehaveklassebørn til julekoncert. I julegave får børnene en cd som bandet selv har indspillet.


De Spillende Muldvarper spillede selvfølgelig en masse dejlig musik under Kongeløbet 2016. Muldvarperne er meget stolte og glade for det flotte donation. Uddelingen er d. 6. marts kl. 17:30 – 18:00 i Fredensborg Husene. Pengene skal bruges til nyt udstyr i musikværkstedet.

For mere information om De Spillende Muldvarper kontakt socialpædagog Lars Kongsø på lars.kongsoe@regionh.dk eller telefon: 4511 8371.

Redaktør