Festlig Blinfo-indvielse i skønt solskinsvejr

​I går var en stor dag på Blindecenter Bredegaard. Det var nemlig dagen, hvor Blinfo-projektet skulle præsenteres for bl.a. regionrådsformanden og bestyrelsen. Det blev en formiddag med gode taler, Blinfo-gåture og networking. Alt i alt en formiddag i solskin, hvor velfærdsteknologien, der giver mening, blev præsenteret.   

 

En del af det stolte hold bag Blinfo på Bredegaard. Fra venstre konsulent Heidi, superbruger Michael, Kasper fra IT Living Lab,
superbruger Nicholas, superbruger Svend, mobilityinstruktør Anne,
funktionsleder Lars og Marianne fra IT Living Lab.

Køkkenteamet havde sørget for, at der var lækre snacks og drikkevarer
til alle. Ejendomsservice havde dækket fint op i spisestuen med duge
og blomster på bordene.

 

Programmet var også printet på braille (punktskrift), så de borgere,
der kunne, havde mulighed for at læse programmet selv. Her er det John,
der orienterer sig.

 

Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersens pointerede i sin tale, at velfærdsteknologi skal give mening for brugeren, ellers lander det hurtigt i skraldespanden. Næstformand for Dansk Blindesamfund og bestyrelsesmedlem
på Bredegaard, John D. Heilbrunn, talte begejstret om Blinfo, som
han kender fra Handicaporganisationernes Hus. Han var imponeret
over den høje grad af brugerinvolvering i projektet på Bredegaard og
blev inspireret  til at anvende Blinfoteknologien på en ny måde - fx
ved at indkode beskeder om andet tilgængelighed.

Efter talerne kunne gæsterne komme på guidede Blinfo-ture, så de selv
kunne afprøve, hvordan teknologien virker. Her er det Nicholas, der fører
an på park-turen. Efter følger regionrådsformand Sophie Hæstorp
Andersen og bestyrelsesformand Thomas Bak.

 

Mens nogle gæster var på guidede ture, havde de tilbageværende rig
mulighed for at nyde de lækre snacks og networke på kryds og tværs.

 

Beboeren Niels og Lars, som er socialpædagog i dagtilbuddet, fik en snak
og en sang med regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen.

 

Formand for Bredegaards bestyrelse, Thomas Bak, rundede dagen af
med at kigge forsigtigt ind i fremtiden for Blinfos anvendelse i Fredensborg
by. Der kunne fx opsættes beacons på ruten ned til stationen og byen
således, at borgerne -  sikkert og trygt - kunne færdes til og fra Bredegaard.
Der kunne også sættes beacons op med information om
arrangementer i byen, hotte tilbud og vejarbejde. 

Redaktør