Så fik beboeransættelsesudvalget sin debut

Mandag og fredag i sidste uge trådte beboeransættelsesudvalget sammen for første gang. 

Beboeransættelsesudvalget består af Karin, Dennis, John, Tania, Søren og Anette (ikke med på billedet), som alle forinden har været på kursus i, hvad det vil sige, at være med i et ansættelsesudvalg.


Der var kommet mange ansøgere til de to ledige pædagogstillinger (heraf et vikariat). En lille håndfuld ansøgere var indkaldt til samtale mandag og fredag i sidste uge. 


Ansøgerne var først til samtale hos det ordinære ansættelsesudvalg i 45 min. og derefter havde beboeransættelsesudvalget 15 min. til at stille ansøgerne spørgsmål, som de havde forberedt på forhånd. 

Efter den sidste samtale mødtes begge udvalg og snakkede om ansøgerne og samtalerne, og selvom intet er officielt endnu, så var begge udvalg rørende enige om, hvem de helst ser, skal arbejde på Bredegaard. 

Allerede i denne uge skal beboeransættelsesudvalget "på arbejde" igen, hvor der skal holdes samtaler til social- og sundhedsassistent-stillingerne.

Redaktør