TV 2 Lorry laver indslag om Blinfo

I dag var TV 2 Lorry på besøg på Bredegaard for at lave et indslag om app'n Blinfo. Det er en IOS app, der er  udviklet og  designet til at gøre personer med synshandicaps mere uafhængige. App´n modtager signal fra Bluetooth beacons, der er små elektroniske sendere, som indkodes til at give information, der læses op med VoiceOver på iPhones. Der er placeret i alt 26 beacons rundt omkring på Bredegaard. I dag viste superbruger Nicholas journalisten Louise rundt på Bredegaard, mens han forklarede,hvordan han bruger iBeacon-teknologi og Blinfo i sin hverdag på Blindecenter Bredegaard. Programmet vises i aften kl. 19.30 på TV 2 Lorry.

Journalisten Louise fra TV 2 Lorry filmer Nicholas, mens han får
meddelelser om, hvad der sker - i dag på Bredegaard - på sin iPhone.

 

Nicholas står ved flagstangen, hvor han får besked om dagens menu på
sin iPhone.

 

Nicholas fortæller, hvordan han bruger iBeacon-teknologi og Blinfo i
sin hverdag på Blindecenter Bredegaard - og hvordan teknologien gør
ham mere uafhængig af personalet.

 

Nicholas viser TV 2 Lorry rundt i Hus C, hvor han bor. Her giver app'n ham
fx informationer om, hvilke personaler, der kommer på aftenvagt.

 

Her er Nicholas på vej ned til grisespanden ad den markerede trappe.

 

Nicholas fandt grisespanden, fordi han får besked på sin iPhone 
om, hvor den er placeret.

 

Nicholas er på vej hen til fugleskulpturen Yrsa, der står i Bredegaards
park.

 

Nicholas fandt skulpturen, som han selv har været med til at navn-
give Yrsa.

 

Oppe ved Endrupvej får Nicholas - via Blinfo app'n - besked på sin iPhone
om, hvor han befinder sig.

Redaktør