Totalkommunikation

​Kommunikation og samspil med andre mennesker er en livsnødvendighed og forudsætningen for overhovedet at kunne føle sig menneskelig, og være et individ som kan handle i verden, påvirke omgivelserne og dele perspektiver og oplevelser med andre.

Når vi arbejder med totalkommunikation, så betyder det, at vi er opmærksomme på alle brugbare kommunikationsformer, som er tilgængelige for den enkelte borger - uanset om det er ord, lyde, kroppen, tegn, billeder, konkreter eller tekniske hjælpemidler.

Målet er, på alle tænkelige måder, at kunne anerkende og besvare borgerens udtryk. Vi gør alt, hvad vi kan, for at afdække og tage vare på de følelses- og meningsaspekter, der kan tænkes at ligge bag borgernes forskelligartede udtryk. Det er afgørende for os, at vi hele tiden udbygger og forbedrer kommunikationen og samspillet.

Eksempler fra dagligdagen

På Blindecenter Bredegaard bor en borger som er helt blind og helt døv. Hende er man, som pædagog, nødt til at være i kontakt med hele tiden. Hun er meget afhængig - specielt når hun er i et miljø, hvor hun ikke er kendt. Hun har nogle lyde - dem kan man godt høre forskel på. For eksempel kan hun godt fortælle, hvis hun synes vandet er for varmt i morgenbadet. Gitte Kuszcz, funktionsleder udtaler: ”Som regel er vi så tæt på hinanden, at hun kan nå mig. For eksempel kan jeg spørge hende "hvad vil du gerne?" (en rastløs trippen med fingerspidserne på håndryggen) og så kan hun så svare, at hun godt vil have noget mælk (en pegefinger der hiver sig ud fra den anden pegefinger)”.

Et andet eksempel er fra Blindecenter Bredegaards IT-café. Ved at kunne give borgerne mulighed for at bruge en computer, giver man dem mulighed for at indhente information, som er betydningsfulde for dem. Det kan fx være at blive orienteret om nyheder, høre musik eller lydklip fra YouTube. På den måde gør vi samtidig borgeren uafhængig af personalet.


Redaktør