Børneergoterapeut til et barselsvikariat - 30 timer med ansættelse pr.1.9.21 og gerne før

Vil du være en del af terapien på Geelsgårdskolen? Har du lyst til at varetage undervisningsrelateret og vedligeholdende sansemotorisk træning i et tæt tværfagligt samarbejde med Geelsgårdskolens øvrige personale?

Geelsgårdskolen er en specialskole i Region Hovedstaden med 104 børn og unge i alderen 6-25 år og ca. 270 medarbejdere. I terapien er vi 24 fysio- og ergoterapeuter, to sygeplejerske og en medhjælper samt en afdelingsleder. 

Stillingen er tilknytte spor 1, hvor eleverne har motoriske funktionsnedsættelser og specifikke indlæringsvanskeligheder. Du kommer til at arbejde tæt sammen med lærere, pædagoger, talepædagoger, ergo-og fysioterapeuter samt pædagogiske medhjælpere omkring eleverne.

Arbejdspladsen har fokus på, hvordan faglighed kan folde sig ud i samarbejde med elever, forældre og tværfagligt personale. Derudover har vi fokus på faglig udvikling og sparring i terapien og sætter en ære i at være en specialiseret arbejdsplads med højt fagligt niveau.

Trivsel, nærvær og motivation prioriteres højt – ligesom et godt grin. Vi tilbyder dygtige og engagerede kolleger, som gerne deler ud af deres viden.

Vi forventer, at du:

  • er uddannet ergoterapeut og er fagligt velfunderet
  • har erfaring med at arbejde med børn med funktionsnedsættelser
  • er god til at skabe kontakt til børn og motivere dem 
  • har gode tværfaglige samarbejdsevner
  • har erfaring med forældresamarbejde
  • trives i en travl hverdag med faglige udfordringer, afvekslende opgaver, medindflydelse og ansvar
  • kan og vil deltage i løsningen af skolens mangeartede opgaver
  • ser muligheder og bidrager til at skabe god trivsel og højt fagligt niveau på arbejdspladsen

Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Danske Fysioterapeuter/Ergoterapeutforeningen og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Ansøgningsprocedure

Ansøgning og CV skal sendes online via linket:


Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at læse om skolen og afdelingen her på hjemmesiden eller kontakte afdelingsleder Lotte Madsen på telefon 20138907.

Ansøgningsfristen er den 1.8.2021 kl. 24.00. Samtaler afholdes torsdag d. 5.8.2021.   



Redaktør