Institution med egen praktikkoordinator

​Hver gang et nyt hold praktikanter kommer ud på de socialpædagogiske arbejdspladser, går der i en del tilfælde et eller andet galt mellem den studerende og praktikstedet. Årsagerne er flere, og der plads til forbedring, lyder det fra både de studerende, uddannelsesstederne og Socialpædagogerne.

Artikel fra Socialpædagogen, d. 9. december 2011.
Af: Peter Iver Petersen, redaktionen@sl.dk​

​En sen aften i efteråret møder Socialpædagogen Inga Juul og Stine Ingemann Kjempff på deres arbejdsplads Hulegården – et botilbud til 42 voksne med et udviklingshandicap og med 56 fastansatte.​

Og de to er stolte af deres arbejdsplads.​

Inga i rollen som pædagog og praktikkoordinator, og Stine som studerende i gang med sidste praktik.

For to år siden lignede Hulegården alle mulige andre praktikinstitutioner, men så tog de en vigtig beslutning:   

– Vi besluttede at vi ville have studerende, og at vi ville være gode til det, siger Inga Juul og fortsætter:  

– Hvis vi vil tiltrække de bedste færdiguddannede pædagoger, giver det jo god mening at konkurrere på at være et de bedste praktiksteder. Derfor besluttede man at skabe en koordinerende stilling med overordnet ansvar for alle praktikforløbene på Hulegården efter devisen: Nogle synes, praktikanter er en byrde, vi synes, det er en gave, og endda en gave som udfordrer os og gør os bedre.

Inden de studerende kommer i ilden, er de blevet screenet af praktikkoordinator Inga Juul, i et samarbejde med de lokale vejledere på Hulegården.

Hun har fingeren på pulsen i forhold til, hvordan de enkelte huse er sammensat både i forhold til beboere og over- eller underskud af ressourcer. Og så tager hun fordelingshatten på:

– Vi parrer den enkelte studerende med det hus, han eller hun passer bedst ind i. Vi har meget fokus på inklusion og på, hvilke ressourcer den enkelte har, forklarer Inga Juul.

Der laves også tydelige og nedskrevne mål – og ikke bare fordi man skal leve op til bekendtgørelsen.

Inga Juul er med inde over for at sikre, at de studerende får den vejledning, de skal have, hvis den lokale vejleder af en eller anden årsag ikke kan varetage opgaven længere. Det handler om at sikre så godt et sikkerhedsnet som muligt under den studerende – uden for store huller.

​Temadage med fokus

På Hulegården afholder man månedlige temadage for de studerende. Her er der fx mulighed for at reflektere over læringsmål og praksiserfaringer sammen, men også alle hverdagens små og store oplevelser vendes med de andre studerende.

– Som studerende her er der rig mulighed for at trække på hinandens erfaringer, reflektere over praksis i fællesskab og skabe en fælles dialog.

At man er flere studerende på samme tid, men i forskellige praktikker, er med til at opretholde det gode studiemiljø, hvor der er plads og tid til og mulighed for at undre sig, se på egen praksis og udvikle sig som studerende og kommende pædagog, siger Stine Ingemann Kjempff.

Temadagen har også et uddannelsesmæssigt input, hvor der kommer oplægsholdere og undervisere udefra.

– Vi samarbejder med andre bosteder og værksteder om temadagene, så det er en større samling studerende, der mødes, og ikke kun de, der er så heldige at være studerende på Hulegården, siger Inga Juul, mens hun ler.

Det handler meget om at være stolt af sit fag, højne professionen, og at kunne formidle sin faglighed. Men også om at turde. Både som studerende og som vejleder.

– Den gode vejleder stiller sig til rådighed, og tør lade sig udfordre på sin profession, siger Inga Juul, og Stine Ingemann Kjempff supplerer:

– Man skal kunne sige noget her, og man skal kunne give noget af sig selv. Det er krævende, men man bliver en bedre pædagog, siger Stine som direkte valgte Hulegården på grund af studiemiljøet.

– Ja man skal passe på med at være ambitiøs her… for så bliver vi det også, og pacer de studerende frem, siger Inga Juul med et skævt smil over mod Stine Ingemann Kjempff.  

​Værdier på Hulegården

Hulegårdens grundlag og værdier i arbejdet med de studerende siger:

  • Vi ser det som en vigtig opgave, at Hulegården er med til at påvirke og uddanne kommende pædagoger. 
  • Vi oplever det som en ressource, at de studerende tilfører Hulegården ny viden.
  • Vores faglighed kommer ‘under lup’ – vi får kigget på egen praksis. 
  • Vi forventer, at den studerende reflekterer over den praksis, hun eller han oplever, og er parat til at være i dialog med praktikstedet.​


​Intern vejlederuddannelse

​En ting er, at Hulegården har en pædagog, som har diplom-vejlederuddannelsen og er praktikkoordinator, og hvis hovedopgave er ‘planlægning og fordeling af den samlede praktik på Hulegården, og gennem dialog og veltilrettelagte forløb sikre støtte og vejledning af de studerende’.

Også internt er der sat blus under uddannelsesgryden:

Inga Juul forklarer ivrigt:

– Vi uddanner praktikvejlederne internt og også gerne på UCC’erne, når de udbyder kurser. Internt har vi megen fokus på læring, og ikke mindst hvordan man lærer. Det har vi stor glæde af, og vi burde måske speede lidt op på den interne uddannelse, reflekterer Inga Juul.

Da talen falder på UCC’erne, udstøder praktikkoordinatoren og den studerende et fælles suk, og Stine Ingemann Kjempff forklarer hvorfor:

– På seminariet lærer man stort set kun om børn og normalområdet, og det betyder, at mange studerende ikke har en anelse om hvad de går ind til her.

Spørger man Inga Juul og Stine Ingemann Kjempff om, hvad der kendetegner henholdsvis den gode vejleder og den gode studerende, falder svarene prompte:

Inga Juul først:

– Den gode studerende møder op velforberedt og har som minimum støvet vores hjemmeside igennem. Man skal betragte det som en jobsamtale.

Og så Stine Ingemann Kjempff:

– Den gode studerende er spørgende, undrende og kritisk. Både i forhold til beboerne og pædagogerne. Den gode vejleder ser sin studerende der, hvor den studerende er, og er anerkendende i sin tilgang.

– Fuldstændig rigtigt, supplerer Inga Juul:  

– Den gode studerende satser hele butikken, og den gode vejleder stiller sig til rådighed. ​

Redaktør