Vi er hinandens arbejsmiljø

​Et godt arbejdsmiljø er den korteste vej til høj kvalitet for de mennesker, som bor her​

Artikel fra Nyhedsbrev for ledere, sl.dk
Af Hanne Sørensen Smith

– Et godt arbejdsmiljø er den korteste vej til høj kvalitet for de mennesker, som bor her, siger Lars Nielsen, forstander på Hulegården i Brøndby. Botilbudet ligger usædvanlig højt i Region Hovedstadens TrivselOP-undersøgelse

– Vi er hinandens arbejdsmiljø. Og et godt arbejdsmiljø er den korteste vej til høj kvalitet for de mennesker, som bor her.

Sådan siger Lars Nielsen, der er forstander på Hulegården, botilbud for voksne mennesker med udviklingshandicap. Det ligger i Brøndby og rummer 42 beboere i otte selvstændige huse, hvoraf et er til par. I alt har omkring 60 medarbejdere deres gang på Hulegården.

Botilbudet topper på samtlige måleparametre i Region Hovedstadens TrivselOP-undersøgelse af trivsel og arbejdsmiljø på alle regionens arbejdspladser. 

Tage Søndergård Kristensen, dr. med. og sociolog, beskrev Hulegårdens placering i undersøgelsen således i sidste Nyhedsbrev for Ledere: – Et par af de socialpædagogiske institutioner ligger usædvanlig højt. Ud af en score-mulighed på 100 ligger de på over 80 på job-tilfredshed, hvor gennemsnittet i regionen som helhed er 65. De ligger på niveau med Rigshospitalet i forhold til faglig kvalitet. De er bedst af alle på social kapital. Og de ligger lavest i forhold til stress samt højest angående forebyggelse og håndtering af stress.

En ønsket kultur
Bag denne placering ligger ikke et specifikt projekt, men en kultur, der er bygget op over mange år. Hulegården blev etableret i 1991, og ønsket var – ud over at give et tilbud af høj faglig kvalitet – at opbygge en demokratisk institution med gode rammer for inddragelse af medarbejderne blandt andet gennem høringer i god tid i forbindelse med større beslutninger.

– Det handler om, at lede medarbejderne til at lede sig selv. Og det handler mere om det enkelte arguments styrke end om den, der bringer argumentet frem. Når jeg siger, at godt arbejdsmiljø er kortest mulige vej til høj kvalitet, så skal det også forstås som en modpol til New Public Management, der har hærget med sit alt for voldsomme fokus på økonomistyring og resultater med blind dokumentarisme til følge, siger Lars Nielsen.

– Dokumentation skal danne mening for den eller dem, det handler om. Du går på arbejde, fordi der bor nogen på Hulegården med et særligt behov. Det er et mentalt og emotionelt meget krævende arbejde, og en del af arbejdet består af uforudsigelige processer med borgerne. Er du glad og tilfreds og omgivet af gode kolleger, kan du yde dit bedste.

Trygge ledere i dynamik
– Men i forhold til den del af arbejdet, vi selv er herrer over, der dur uforudsigelighed ikke for medarbejderne. Når vi går ind for, at argumentets kvalitet skal være styrende for beslutningsprocessen, og medarbejderne for eksempel er uenig i en ledelsesbeslutning, så skal lederne være klar til at ændre beslutning, hvis argumentationen i øvrigt holder. Det kræver en tryg ledergruppe, der kan arbejde i meget dynamiske processer.

– Hele det socialpædagogiske område er i en omstillingsproces, hvor vi er i gang med at erobre fagligheden tilbage i forhold til NPM-kulturen, at arbejde med arbejdsmiljøundersøgelser, lederevalueringer og andet. Hvis alt det skal bringes ind i en fornuftig sammenhæng, må medarbejderne være proaktive og ansvarstagende. 

Det har alt sammen betydning for kvaliteten i tilbuddet, arbejdsmiljøet og den sociale kapital, som forbinder os og giver os alle et ansvar for det fælles. Vi taler her om forbundne kar i arbejdspsykologisk forstand.

Bred frem for klassisk
– Altså er arbejdsmiljø i dag et langt bredere begreb end før i tiden, hvor det handlede om sikkerhed i et klassisk fagforeningsperspektiv. 

Dertil kommer, at der i dag er mange flere aktører på banen. Ud over de politiske og administrative niveauer er også borgerne langt mere synlige. Det er rigtig godt med borgernærhed, men det stiller også mange flere krav til tilbuddet.

Tre eksempler
– Når vi laver en plan for og med den enkelte borger en gang om året, så skal vi naturligvis dokumentere, hvordan vi omsætter planen til handling, der giver mening og bedre livskvalitet til det menneske, det drejer sig om – og dermed for os. Klare pædagogiske mål skaber tryghed hos medarbejderne.

– Når vi sender vores ArbejdsPladsVurdering med mål for de næste tre år ud til høring, så er den lavet på grundlag af den kvantitative TrivselOP-undersøgelse koblet med vores egen lille kvalitative undersøgelse i en fokusgruppe. Medarbejderinddragelse i beslutningsprocesserne skaber udfordringer og udvikling.

– Når vi i dag har en frikøbt arbejdsmiljøkoordinator, der også står for planlægning af tjenestetid, så er det blandt andet fordi indflydelse på arbejdstider har rigtig stor betydning for medarbejderne. Det er faktisk det, der tæller allermest for dem i undersøgelserne. Indflydelse på egen arbejdssituation giver overskud og skaber innovation.

De tre eksempler her viser, hvordan arbejdsmiljø er i fokus på en ny måde, mener Lars Nielsen. Og der er til stadighed nyt at tage fat på.

Ka’ det gøres bedre?
– Lige nu fokuserer vi bl.a. på mødevirksomheden. Fremmer møderne og den måde, de afvikles på, kvaliteten i vores tilbud? Fremmer de en høj social kapital, eller skal vi ind og se på, om det kan gøres anderledes? 

– Vi arbejder med et begreb, der hedder ’ibm’. Det betyder intelligent og bæredygtig mødevirksomhed. Det vil blive et brud med tidligere tiders måde at forstå mødevirksomhed på. 

– Vi har gjort nogenlunde det samme de sidste 20 år sådan helt rituelt efterhånden. Kan det gøres anderledes og bedre end at sidde rundt om et bord? Hvordan kan borgerne være med, og hvordan gør vi så det, spørger Lars Nielsen sig selv, ledergruppen, medarbejderne, borgerne....

www.hulegaarden.dk 

Af Hanne Sørensen Smith

Redaktør