Ansvarstagen
Definition af ansvarstagen: Juridisk og/eller moralsk forpligtelse til at stå til regnskab,garantere eller sørge for, noget eller nogen. Vise et moralsk engagement.
Ansvarstagen betyder, at du:
- Er engageret i dit samarbejde med beboerne, kollegerne og ledelsen
- Involverer dig i opgaverne på Jonstrupvang
- Tager ansvar for egne arbejdsopgaver og kompetenceudvikling
- Stiller krav og har forventninger
- Er loyal over for aftaler og melder til og fra
- Beder om og giver hjælp, hvor der er behov
Faglighed
Definition af faglighed: At kunne mestre de teorier, metoder, arbejdsgange og
dokumentationer, der indgår i en profession, på et sikkert og højt niveau.
Faglighed betyder, at du:
- Motiverer beboerne til at udnytte deres muligheder optimalt
- Reflekterer over egen praksis
- Giver faglig, social og personlig feedback
- I gensidig respekt indgår i faglige og tværfaglige opgaveløsninger
- Sikrer at faglig indsigt medfører ændringer i praksis
- Vil fremme et højt fagligt niveau i opgaveløsningen, præget af værdierne på Jonstrupvang
Respekt
Definition af respekt: Anerkendelse af nogens eller nogets værdi, status, vigtighed,
berettigelse. Vise agtelse pga. anstændighed og hæderlighed.
Respekt betyder, at du:
- Udvikler respektfulde relationer mellem beboere, kolleger og ledelsen
- Arbejder loyalt for Jonstrupvangs hovedopgave og værdier
- Inddrager og anvender dine kollegers kompetencer, potentialer og forskelligheder
- Anerkendende møder kolleger og ledere med fokus på et fremadrettet samarbejde
- Er rummelig over for forskelligheder
Kreativitet
Definition af kreativitet: God til at få nye ideer, udtrykke og realisere dem. Være opfindsom.
Kreativitet betyder, at du:
- Giver plads til den enkelte beboers, medarbejders og leders evner, initiativ og
- opfindsomhed
- Lader dig undre, får nye ideer og realiserer dem
- Bryder med vanetænkning, kendte rutiner og lave nye handlinger
- Tør få skæve/skøre ideer og realisere dem – føre dem ud i livet
Vi forventer det utænkelige og gør det umulige.