At bo på Kamager

​Kamager er først og fremmest beboernes hjem. Vi respekterer hver enkelt beboers grænser, ønsker og egen definition af "det gode liv". Det betyder, at vi møder beboeren og dennes pårørende med interesse, lydhørhed og nysgerrighed. Sammen finder vi gode løsninger for boligindretning, mad, aktiviteter, struktur og besøg med beboerens selvbestemmelse, personlighed og trivsel i fokus.

 Klik her for at læse om boligerne på Kamager (åbner i samme fane).

Klik her for at læse om hvordan, vi fagligt støtter hver beboer (åbner i samme fane).

 Mulighed for at være en del af et fællesskab

At bo på Kamager betyder, at hver beboer også er en del af et fællesskab med andre beboere og mange medarbejdere. Med aktivitetstilbud, bevidst brug af medarbejderressourcer og tilpasning af de fysiske rammer søger vi at skabe balance mellem privatliv og fællesskab. Beboerne har mulighed for på egne præmisser at være - eller ikke være - en del af fællesskabet efter interesse og behov.

 Klik her for at læse om aktivitets- og oplevelsesmuligheder på Kamager (åbner i samme fane).

 En sund madkultur, der tager udgangspunkt i hver enkelt beboer 

Kamager står for en sund madkultur. Vi har vores eget køkken, der hver dag laver mad med udgangspunkt i beboernes ønsker og den enkelte beboers særlige behov. Og så er det faktisk rigtigt, når vi siger, at der på Kamager ofte dufter af hjemmebag.



Redaktør