IT-café

​IKT (informations- og kommunikationsteknologi) er en vigtig del af vores alle sammens hverdag, og derfor har vi en populær IT-café nu på Kamager.

​IT-café

På Kamager har vi en IT-cafe. I IT-cafeen har du mulighed for at gå på nettet og se dine yndlingsfilm, høre musik på YouTube og spille spil på dr.dk/Oline.

Du kan bruge Herbor, en slags Facebookside, til at skrive mails til venner og familie. Du har også mulighed for at se billeder fra arrangementer du selv har deltaget i, eller få lavet din helt egen personlige bog med dine egne oplevelser, lige til at tage med rundt til venner og familie.

Hvis du gerne vil være lidt mere aktiv, har vi også en Xbox Kinect, hvor du kan spille computerspil ved hjælp af hele din krop.

I IT-caf​een er der 2 medarbejdere, som er ansvarlige for den daglige drift. De er flere gange ugentlig i IT-cafeen, hvor du kan få hjælp til diverse ting.

Alt sammen er et tilbud til dig, som har brug for at kommunikere med din omverden eller at blive underholdt i hverdagen.

Skype

Hvis dine pårørende vil bruge Skype til at snakke med dig, men ikke er sikre på hvordan de gør, kan de bruge denne vejledning, der fortæller hvordan man installerer programmet og opretter en Skype-konto:
Guide til Skype for pårørende 
Selve programmet skal hentes her:
Hent Skype her

IT i hverdagen

Udover Skype og underholdning i IT-caféen bruger vi computere og Ipads på mange forskellige måder - først og fremmest til at blive bedre til at forstå, hvad du gerne vil have og ikke vil have.

Der er nedsat en kommunikationsgruppe med en repræsentant fra hvert team til at varetage funktionen. Kommunikationsgruppen har fokus på og hjælper personalet med at finde ud af, hvordan man kommunikerer med dig.

Redaktør