Nogle børn har udfordringer med at se, selvom øjnene ikke fejler noget. Barnet bearbejder ikke automatisk synsindtryk, og det er svært for barnet at tolke de synsindtryk, som øjet sender til hjernen. Det er øjet, som ser, men det er hjernen, som tolker og forstår.
Når børn skal lære at se
CVI er ikke lokaliseret til et bestemt område i hjernen, og børn kan være påvirket på mange forskellige måder i varierende grader. Mange børn, som har CVI, starter med en begrænset visuel opmærksomhed. Måske kigger barnet kun efter lys eller en særlig farve. Barnet kan måske kun se i kort tid ad gangen, tæt på og hvis der ikke er forstyrrelser i omgivelserne. Andre børn bruger synet flittigt, men overser nemt ting. I motorisk krævende situationer kan de have vanskeligt ved at bruge synet. De kan have svært ved at genkende mennesker og/eller aflæse mimik.
CVI er en af de hyppigst forekommende synsdiagnoser hos børn, der er tilmeldt det Nationale Synsregister. Den er særlig hyppig blandt børn med flere funktionsnedsættelser, men forekommer også hos børn uden andre handicap. Graden af vanskeligheder varierer fra barn til barn, men fælles for dem alle er, at det er hjernens bearbejdning af synsindtryk, som er hæmmet.
Typiske kendetegn
Kendetegn for CVI kan være mange og forskelligartede, men alligevel er der nogle tegn, som oftere fremtræder i den helt tidlige synsudvikling:
· Forsinket visuel reaktion
· Præference for at se på lys
· Præference for bestemte farver
· Præference for bestemte syns felter
· Interesse for bevægelse
· Problemer med at adskille synsindtryk (crowding)
· Problemer med at se på afstand
· Udfordringer med den sociale brug af synet
Hjælp til at støtte og stimulere synet i den tidlige synsudvikling
Hvis man har CVI, er synet ikke automatiseret i samme grad som hos normaltseende. I starten kræver det derfor koncentration at bruge synet aktivt. Omgivelserne kan stimulere og støtte synet, så det får gode muligheder for at udvikle sig. Det en god idé at skabe enkle rammer omkring barnet ved at undgå for mange synsindtryk i indretningen. Og ved at undgå uro og støj, når barnet skal koncentrere sig om at se.
Legetøj og andre ting præsenteres bedst tæt på og gerne på en ensfarvet baggrund. Det er ofte nemmest for barnet at få øje på en ting, når den bevæges let. I bevægelsen må der gerne være lidt lyd, fx en bjælde, som indikerer, hvor tingen er. Derefter holdes tingen stille. Det er vigtigt at være tålmodig, da det kan tage tid for barnet at fokusere. Barnet skal have god tid til at forstå det sete og derefter handle på det. Hvis barnet vender sig væk, kan det være udtryk for, at det har behov for en pause fra den visuelle opmærksomhed.
Ligesom bevægelse kan lys bruges til at guide barnets opmærksomhed. Legetøj med lys eller i en særlig farve kan være lettere for barnet at fokusere på i starten. Mange børn med CVI har favoritlegetøj, der lyser, glimter eller laver lyde, hvilket kan gøre det mere tilgængeligt for dem. Børn med CVI ser alt det, deres syn tillader, men de kan have svært ved at bearbejde mange visuelle indtryk på én gang. Derfor kan den visuelle verden opleves som kaotisk. Det er omgivelsernes opgave at hjælpe barnet med at skabe mening og struktur i det, det ser.
Kommunikationscentret anbefaler, at synsstimulering bliver en naturlig del af barnets dagligdag og understøtter barnets udvikling frem for at være et mål i sig selv. Stimuleringen bør tage udgangspunkt i barnets interesser og det, det allerede kan se, så nye visuelle færdigheder bygges op i barnets eget tempo. Det er også vigtigt at begrænse mængden af visuelle indtryk, så barnet ikke overvældes. Et roligt og enkelt synsmiljø kan hjælpe barnet med lettere at fokusere og bearbejde det, det ser.