Vi starter temadagen med at introducere til alle Kommunikationscentrets faglige indsatsområder til børn og unge med fokus på børn/unge med hørevanskeligheder og DLD.
Efter en fælles frokost zoomer vi ind på børn og unge med synsvanskeligheder. I denne del vil børne-/ungekonsulenterne fortælle, hvordan de arbejder. Vi vil også gerne invitere til en fælles drøftelse om, hvordan vi samarbejder bedst muligt om den synsfaglige vejledning til børnene, deres familier, institutioner og skoler.
Det er muligt at melde sig til hele dagen eller blot noget af dagen. Hele arrangementet er gratis.
Program
Kl. 11.00 - 12.00
Introduktion til Kommunikationscentret med fokus på børn/unge med hørevanskeligheder og DLD (delayed language disorder).
Kl. 12.00 – 12.30
Kommunikationscentret byder på sandwich og mulighed for dialog med fagkonsulenterne.
Kl. 12.30 – 14.30 Børn og syn
- Introduktion til Synsregisteret, syn og synsfunktion
- Synskonsulenternes arbejde og funktion, herunder samarbejde med kommunerne
- Cases, eksempler på forløb med børn med synsnedsættelse
- Lyslaboratoriet - se hvordan belysningsbehov afdækkes
- Hjælpemidler - hvilke synskompenserende hjælpemidler fungerer til det enkelte barn
- Overgange - hvordan sikrer vi gode overgange for børn og unge med synsnedsættelse