Konferencen henvender sig til fagprofessionelle, der arbejder med personer med hjernerystelse.
Du får præsenteret resultater fra flere nye danske studier, der har undersøgt effekten af tidlig indsats, effekten af synstræning som en del af en tværfaglig rehabilitering og flere resultater om det at vende tilbage i arbejde.
Du får hovedbudskaberne fra den kommende ”Vidensrapport om hjernerystelse og længerevarende følger efter hjernerystelse”, som samler og formidler den viden, vi aktuelt har.
Du får et kig i nye informationsmaterialer til børn, unge og voksne, som lige har fået en hjernerystelse.
Du kan også glæde dig til at høre den hollandske professor i neurotraumatologi, Joukje van der Naalt, der har forsket rigtig meget i hjernerystelse.
Mere information og program følger.
