For ca. et år siden mistede Lene Devereux synet pga.
Sjögrens Syndrom, en autoimmun sygdom, der bl.a. angriber øjnene og gør dem
tørre. I takt med at sygdommen udviklede sig, blev Lenes øjne mere og mere
lysfølsomme, og det tærede på energien.
En ferie til Indien, hvor Lene ville slappe af og give
øjnene ro, endte med indlæggelse og akut øjenoperation i begge øjne. Den ene
hornhinde var sprunget, og den anden var tæt på. Ingen hornhinder, intet syn.
Tilbage i Danmark og seks operationer senere var Lene praktisk blind.
Omgivet af mørke skulle Lene lære at navigere i verden på ny.
Starten var præget af frustrationer og panikanfald, og Lene havde svært ved at
finde rundt i sin egen lejlighed. Hun kunne ikke længere bruge sin telefon og kunne derfor ikke kommunikere med nogen længere.
På Kommunikationscentret fik Lene hjælp af en Specialoptiker.
Med en særlig linse, som specifikt bruges til hornhindeskader, har Lene fået
synet tilbage.
Læs hele historien om Lene Devereux og få gode råd til,
hvordan du passer på dine øjne på TV2 Livsstil:
Kvinde mistede synet i et år: - Jeg havde aldrig troet, at jeg ville komme til at se igen