Ombytning af computere
Opgraderingen fra Windows 7 til Windows 10 betyder, at alle computerne skal en tur til Hellerup. For at undgå at borgerne skal undvære deres computer, sker opgraderingen gennem en ombytning af pc’en. Vores it-konsulenter leverer en opgraderet computer til borgeren og tager den gamle med tilbage. I tilfælde, hvor det ikke kan lade sig gøre at ombytte, installerer vi Windows 10 på den enhed, som borgeren bruger. Det tager lidt længere tid.
Microsoft support af Windows 7 ophører
Den 14. januar 2020 er det 10 år siden, at Windows 7 blev lanceret. Samme dato ophører supporten af alle versioner af Windows 7. Det betyder, at der ikke længere vil blive ydet support eller softwareopdatering igennem Windows Update fra Microsofts side til Windows 7.
Sikkerhed
Da der ikke længere vil blive tilbudt software-, sikkerheds-, og programopdateringer til Windows 7, stiger risikoen for malware- og hackerangreb. Opgraderingen til Windows 10 sker for at sikre borgerens færden på internettet bedst muligt.
Windows 10 sikrer, sammen med vores centralstyrede antivirussystem, at borgeren undgår potentielle nedbrud og andre sikkerhedstrusler. Man kan dog ikke sikre sig 100 procent, så borgeren skal stadig være agtpågivende over for ydre trusler.