For Kommunikationscentret betyder de nye retningslinjer at:
Konsulenten har vasket eller afsprittet hænder lige inden mødet med dig.
Undervisningslokalet er rengjort og udluftet, inden du kommer.
Vi giver ikke hånd, men hilser med et smil.
Hvis det er relevant, vil der være en skærm mellem dig og konsulenten.
Hvis der er brug for skærpet sikkerhed, vil konsulenten bære visir.
Hvis der skal afprøves hjælpemidler, desinficeres de før og efter brug.
Pårørende må som udgangspunkt ikke deltage i undervisningen.
Pårørende må ikke vente i ventearealet, men kan blive ringet op, når udredningen er afsluttet.
Det kan evt. aftales, at udredningsrapport eller notat for dagen sendes til din e-Boks.
For dig betyder retningslinjerne at:
Du skal aflyse undervisningen, hvis du har symptomer på virus (ondt i halsen, smerter og ømhed i muskler, hovedpine, let tør hoste, feber eller åndedrætsbesvær).
Du skal kontakte os, hvis du har været sammen med en, der er syg og testet positiv for COVID-19. Vi vil sammen tage stilling til, om vi kan gennemføre undervisningen.
Du skal vaske/afspritte hænder lige inden undervisningen og i øvrigt følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at holde afstand og hoste i dit ærme.
Ved hjemmebesøg besøg beder vi om, at der bliver luftet ud lige inden mødet.
Tak for din forståelse! Vi må passe på hinanden i denne tid.