CILT - en metode til at forbedre talesprog hos afasiramte

Intensiv metode baseret på spillet Fisk forbedrer tale, opmærksomhed og hukommelse.

Hjerneteamet benytter CILT i forløb med afasiramte borgere. Metoden bør suppleres af anden undervisning.

Hjernens forbindelser kan genskabes 
CILT står for Constraint Induced Language Therapy og er første gang beskrevet af professor Pulvermüller m.fl. i 2001. Metoden bygger på repetition af udvalgte ord i en relevant kontekst og foregår i et intenst træningsforløb. 

Når de samme neuroner i hjernen stimuleres gentagne gange, styrkes forbindelsen mellem dem. Det kan ske ved, at en række relevante ord bruges mange gange i den samme kontekst. Metoden kan således forbedre evnen til ordmobilisering og sætningsdannelse. Samtidig skærpes de kognitive funktioner, fordi træningen kræver opmærksomhed, hukommelse og overblik. 

Deltagerne spiller fisk 
Et CILT-forløb udspiller sig i en lille gruppe, der interagerer med hinanden omkring et billedkortspil. Hver deltager udstyres med en bunke billedkort, som placeres bag en skærm, så spillerne hverken kan se hinandens kort eller gestik.
Spillerne beder hinanden om billedkort, der matcher deres egne kort. Billedkortene kan repræsentere flerstavelsesord og sammensatte ord, substantiver, verber og præpositioner. Kortene tilpasses, så de styrker de afasiramte deltageres specifikke vanskeligheder. 

På Kommunikationscentret er metoden afprøvet på et hold med fire afasiramte borgere. Forløbet spændte over to uger med undervisning tre timer dagligt fire dage om ugen. Hver borger havde forskellige sproglige udfordringer. Alt efter behov fik nogle til opgave at sige selve billedordet, mens andre skulle beskrive billedet i hele sætninger. 

Forbedring af den daglige kommunikation 
Før og efter forløbet blev deltagerne evalueret i flere omgange, og de pårørende udfyldte et spørgeskema. Evalueringen viste stor fremgang for tre af deltagerne. Den såkaldte afasikvotient steg fra 61,7 til 72,3 for den deltager, der opnåede mest markant fremgang. De to næste deltagere var tæt på det samme signifikante resultat. Den sidste deltager havde en relativt høj afasikvotient fra starten, og evalueringen viste ingen synlig fremgang.
En opfølgende evaluering viste, at alle havde været glade for forløbet. Flere af deltagernes ægtefæller fortalte, at den daglige kommunikation var blevet lettere. Deltagerne selv gav udtryk for, at de mange timer, den intense interaktion og de mange sproglige krav havde været det hele værd. Ud over det konkrete udbytte, som evalueringen kunne påvise, havde deltagerne følt det berigende at få mulighed for at 'bruge sig selv igen'. 

CILT bør suppleres af anden undervisning 
Metoden er fokuseret på, at den afasiramte forbedrer evnen til at finde og bruge relevante ord. Derfor er CILT yderst velegnet til at forbedre det talesproglige funktionsniveau. Med den stringente struktur omkring spillet med billedkort bliver ordmobiliseringsevnen ikke aktiveret i andre kontekster. Derfor logopæd Anita Munch Reul og Maria Vinberg Andersen fra Kommunikationscentret, at metoden bør suppleres med anden undervisning. 
Under forløbet ville de gerne have kombineret CILT med andre kommunikative opgaver. De blev dog hurtigt klar over, at den supplerende undervisning ikke kan gives samtidig, da CILT-metoden kræver et meget intensivt fokus. Deres konklusion er derfor, at metoden bør suppleres af undervisning i dagligdagskommunikation og kompenserende strategier i et særskilt forløb.










Redaktør