En tidlig indsats
efter diagnosen giver mulighed for at arbejde med dine specifikke
vanskeligheder, mens den kognitive reserve og indlæringspotentialet er
forholdsmæssigt stort.
I første omgang
afdækker vi dine sproglige og kommunikative ressourcer og begrænsninger.
Med dette udgangspunkt peger vi på en relevant indsats, som ved at understøtte
ressourcerne, kompenserer for begrænsningerne. Målet er at gøre dig i
stand til at interagere med dine omgivelser så længe som muligt.
Kommunikationscentret sender en anmodning om udredning til din kommune og afventer tilsagn for at sikre samarbejdet med kommunens egne tilbud.
I udredningsprocessen prioriteres dialogen med kommunes demenskoordinator, så du oplever et sammenhængende forløb. En udredning på kommunikationscentret kan bestå af:
Indhentning af oplysninger fra kommune og hukommelsesklinik
ICF-baseret interview
Test og screening af sprogforståelse, taleproduktion og udtale
Test/screening af læse- og skrivefunktion
Vurdering af talforståelse og regnefunktion
Vurdering af kompensationsmuligheder herunder hjælpemidler (kognitivt og kommunikativt)
Faglig rapport med vurdering af tiltag, herunder stillingtagen til målsætning, læringspotentiale, timing og omgivelsesfaktorer.
Vurdering af behov for synrådgivning
Vurdering af behov for rådgivning hos hørekonsulent
Vurdering af behov for kompenserende IKT-hjælpemidler
Vurdering hos optometrist
Inddragelse af pårørende/omsorgspersoner
Hvis det er relevant, indkalder vi dig til yderligere undervisning eller afprøvning af hjælpemidler forudsat at din kommune bevilger det.