865

Tværfagligt forløb til borgere med senfølger efter COVID19

Lovgrundlag 

Lov om specialundervisning for voksne
Lov om aktiv beskæftigelse
Lov om social service 

Målgruppe 

Borgere med følgende senfølger efter COVID19:

  • kognitive vanskeligheder som fx problemer med opmærksomhed, koncentration, hukommelse, opgaveløsning, planlægning, sygdomsindsigt
  • fatigue
  • kommunikative vanskeligheder
  • syns- eller hørerelaterede vanskeligheder som fx lysfølsomhed, lydfølsomhed, tinnitus e.l.
  • vanskeligheder ved skærmlæsning
  • stemmevanskeligheder som fx hæs stemme, svag og trætbar stemme, presset og anstrengt stemme, stemmebåndslammelse, utydelig tale
  • ubalance i hvileåndedræt og/eller taleåndedræt grundet gener fra strube eller stemmebånd, nedsat lungekapacitet, CPAP, intubation. Dysfunktion i åndedrættet grundet påvirkning af nerven Vagus.
  • vedvarende funktionel irritationshoste
  • m.fl.

Formål 

Formålet med ydelsen er: 

  • at udrede borgerens funktionsnedsættelse (ressourcer og begrænsninger) 
  • at kunne påbegynde et forløb med udgangspunkt i borgerens motivation og behov
  • at mindske borgerens oplevelse af begrænsninger 

Indhold 

Ydelsen bliver organiseret som et samlet, multidisciplinært og helhedsorienteret forløb, hvor timing og faglig koordination af den specialiserede indsats er afgørende.

Ydelsen kan indeholde:

  • udredende ICF-interview og definering af målsætning i samarbejde med borger og evt. pårørende
  • afprøvning/undervisning/rådgivning i kompenserende strategier og tilgange
  • afprøvning af/undervisning i kommunikative/kognitive hjælpemidler 
  • holdforløb
  • samarbejde med Region Hovedstadens Senfølgeklinik,  sagsbehandler, genoptræningsenheder, jobcenter, læger m.v.
  • løbende testning af borgers funktionsniveau gennem forløbet
  • deltagelse i tværfaglige målsætningsmøder eller koordinerende møder i kommunalt regi 

Værd at vide 

Forløbet varetages af et tværfagligt team, som består at logopæder, psykologer, neuropsykologer, neurooptometrister, IKT-konsulenter, hørekonsulenter og synskonsulenter.

Ydelsen kan i nogle tilfælde afsluttes efter dette samlede forløb, mens der i andre tilfælde vil blive peget på yderligere målrettet indsats. 

Timetallet dækker det samlede forbrug af timer, der bruges på ydelsen: administration, forberedelse, evt. køretid, direkte tid sammen med borger/pårørende/personale, dokumentation, koordinering og samarbejde med kommunen.

Forløbet sættes kun i gang efter aftale med de kommunale myndigheder.







Redaktør