547

​Dysartri (svær)  - individuel

Lovgrundlag 

Lov om specialundervisning for voksne.

Målgruppe 

Borgere uden talefunktion eller med omfattende talevanskeligheder, hvor der vurderes at være et genoptræningspotentiale. Det kan dreje sig om sensomotoriske, orofaciale og kommunikative vanskeligheder, hvor talens funktioner endnu ikke kan testes eller kun delvist kan testes. 

Årsagen kan være at den ramte er fysisk svækket, ikke er i stand til at samarbejde vha. visuelle eller auditive opfordringer og/eller endnu ikke har indsigt i talevanskelighederne. Det vil typisk være nyramte eller borgere, der er meget svært skadede.  

Formål

Udvikling af taleproduktion: Den logopædiske indsats skal, med en multidisciplinær tilgang, sikre at borgeren får mulighed for at rehabilitere taleproduktionen og synkeproces vha. taktile- og proprioceptive metoder. 

Indhold

Forløbet kan indeholde:

  • undervisning i at øge færdigheder i nonverbal kommunikation såsom kropssprog mimik og gestik
  • undervisning i kommunikative færdigheder i dagligdagen, herunder kompensationsmuligheder for at kommunikere på med fx brug af papir og blyant, alfabettavle og kommunikations-hjælpemidler
  • samtaler med de pårørende og andre relevante personer om kommunikationsmuligheder i dagligdagen, og om hvordan de oplever kommunikationen.

Undervisningen, der specifikt retter sig mod taleproduktion og synkning/spisning, vil erfaringsmæssigt blive opdelt i faser. Det vil løbende blive vurderet og koordineret med samarbejdspartnere, om indsatsen udløser den forventede progression. I den enkelte sag vil det endvidere blive vurderet af logopæden, hvilke metoder der er mulige at anvende. 

Med udgangspunkt i skadens omfang og kompleksitet kan fysioterapeut, ergoterapeut, eller neuropsykolog fra Kommunikationscentret eller tilknyttede eksterne konsulenter inddrages i forløbet. Der udarbejdes en specifik målsætning og konkrete målrettede øvelser, der løbende koordineres med relevante samarbejdspartnere i kommunen såsom fysioterapeut og/eller ergoterapeut etc., således at den samlede indsats intensiveres og får en fælles retning.

Fase 1:

  • opnå accept af berøring og øget tillid til øvelserne
  • stimulation af den motoriske, sansemæssige og kommunikative udvikling, dvs. påvirke kroppens sansereceptorer, så der kommer en motorisk respons, på stimuli udefra
  • øge den kognitive forståelse af motoriske kommandoer ved sensomotoriske stimuli
  • forberedende øvelser til egentligt talemotorisk træning og spisetræning. 
  • fokus på synkning som følge af motoriske stimuli, opnå kognitiv indsigt i synkefunktionen
  • arbejde med vejrtrækningen så den gradvist bliver mindre anstrengt og med fokus på at opnå kontrol over vejrtrækningen
  • øgning af respiratorisk udholdenhed via kognitiv indsigt i det inspiratoriske og ekspiratoriske muskelarbejde
  • det anbefales at indsatsen koordineres med den kommunale rehabilitering, således at den talemotoriske træning og spisetræningen inddrages i de dagligdags aktiviteter
  • revisitation må forventes, men under forudsætning af, at der er fremskridt.

Fase 2:

  • undervisning i at øge afspændt stemmefunktion
  • fokus på at øge kognitiv forståelse af motoriske kommandoer ved visuelle og/eller auditive stimuli
  • fokus på at forsøge at udtale ord
  • terapeutisk spisetræning i samarbejde med kommunal ergoterapeut
  • revisitation må forventes, men under forudsætning af, at der er fremskridt.

Fase 3:

  • undervisning i taleproduktion, herunder respiration, fonation, resonans, artikulation og prosodi med henblik på at forbedre talens tydelighed, forståelighed og naturlighed
  • spisetræning i samarbejde med kommunal ergoterapeut
  • revisitation kan forekomme.

Værd at vide

Forløbet er en langvarig indsats, hvor der må forventes revisitation, og at talevanskelighederne til at begynde med afhjælpes af kommunikationshjælpemiddel, hvis det er muligt.

Eksterne konsulenter inddrages efter behov.

Dele af undervisningen kan foregå som fjernundervisning for at give mulighed for et mere intensivt undervisningsforløb.



Redaktør