Lovgrundlag
Specialrådgivning - Lov om social service § 12.
Hjælpemidler/forbrugsgoder afprøvning og instruktion - Lov om social service § 10 stk. 4 og §§ 112 og 113.
Boligændringer – Lov om social service § 116.
Målgruppe
Synshandicappede borgere, som har behov for en større udredning omkring belysningsmæssige kompensationsmuligheder, og som formodes at kunne opnå en væsentlig og nødvendig forbedring af det funktionelle syn, hvis der etableres specialtilpasset svagsynsbelysning.
Formål
Indsatsen skal sikre, at borgeren kan udnytte sit restsyn mest hensigtsmæssigt med korrekt belysning. Særligt tilpasset belysning kan have stor betydning for graden af selvhjulpenhed, for dét at kunne klare sig sikkert og for mulighederne for personlig og social udvikling. (Funktionsnedsættelsen er konstant, mens omgivelserne bestemmer graden af synshandicappet).
Indhold
Ved behov for større belysningsændringer, herunder nagelfast belysning, vil synskonsulenten altid inddrage kommunens hjælpemiddelteam. Elektriker med speciale i svagsynsbelysning kan, efter behov, inddrages med kommunens og borgerens samtykke.
Ydelsen indeholder:
Sagsafklaring og udredning af konkret problemstilling og kompensationsbehov med udgangspunkt i øjenlægelige oplysninger, evt. optiker vurdering og borgerens egne observationer.
Hjemmebesøg, herunder vurdering af eksisterende belysning og ændringsmuligheder. Fokus på andre beboeres behov.
Vurdering af, hvilke lysmæssige krav, der bør stilles til den konkrete løsning.
Afprøvning i hjemmet (forudsat at borger er i stand til at deltage i afprøvning). Udføres evt. i samarbejde med elektriker med speciale i svagsynsbelysning.
Indstilling til konkret løsningsforslag og begrundelse her for evt. vedlagt tilbud på egnet løsning ud fra princippet om bedst & billigst.
Synskonsulenten kan i samarbejde med den kommunale ergoterapeut ud fra væsentlighedskriteriet vurdere, om løsningen betragtes som hjælpemiddel, forbrugsgode eller boligændring.
Værd at vide
Da belysningsændringer ofte kan blive forholdsvis bekostelige, er det vigtigt, at den enkelte borgers behov for belysning beskrives detaljeret og drøftes sammen med kommunens hjælpemiddelteam.
Generel rumbelysning er belysning, som lyser hele rummet op og bruges til orientering, men ofte ikke er kraftigt nok til nærarbejde.
Punktbelysning / optikunderstøttende belysning er belysning, som rammer direkte på den ønskede arbejdsflade og anvendes i.f.m. nær-arbejde.
Borgeren forventes selv at sikre, at hjemmets belysning er alderssvarende. Hvis borgeren er ældre (>60 år) regner vi med minimum 300 lux som standard-belysning, fordi ældre generelt set, på grund af forandringer i øjets struktur, har behov for øget lysstyrke for at fungere optimalt synsmæssigt.
God svagsynsbelysning kan etableres ved at være opmærksom på følgende faktorer: god lyskvalitet, den rette lux-værdi (dét lys, som kommer ud af lampen) og den rette luminans (dét lys, som kommer ind i øjet, dvs. det lys fra lampen, som reflekteres af omgivelserne), de rette farver/overflader i omgivelserne, ingen blænding – hverken direkte eller indirekte, flimmerfri armaturer, den rigtige lysfarve (individuelt fra person til person) og ikke for store luminansspring (spring i lysfordelingen). For store luminansspring vil ofte bevirke, at en svagsynet vil have vanskeligt ved at anvende synsresten, da øjets evne til adaptation (omstillingsevne ved ændring i lysforhold) ofte er betydelig nedsat hos en svagsynet person.