Socialpsykiatriske metoder på Lunden

Vi tror på, at velbeskrevede indsatser, der har været underlagt forskning eller anden systematisk kvalitetsvurdering er den bedste måde at tilgå beboernes komplekse udfordringer.

​​Integreret indsats og behandling (Integrated Treatment)

På Lunden har vi på baggrund af de internationale og nationale anbefalinger besluttet at anvende den anerkendte guide Integrated Treatment for Dual Disorders, A Guide to Effective Practice. Lunden er et botilbud i socialpsykiatrien med behandlingskompetence som gerne vil anvende disse anbefalinger for at kunne give mennesker med dobbeltdiagnose en behandling, der i praksis har vist en effekt i forhold til Lundens målgruppe ud fra anerkendte forsøg og forskning. Med en integreret behandling ønsker vi at kunne give en sammenhængende indsats, der tager højde for beboernes samlede problemkompleks.

Behandling og indsats af dobbeltdiagnoser i ét regi

På Lunden adskiller vi ikke indsatsen, men behandler dobbeltproblematikken i samme regi, på samme tid. Rusmiddelbrug og de psykiske problemer kan ikke adskilles. De hænger sammen og skal deraf behandles i én sammenhæng. For størstedelen af borgere med dobbeltproblematik, er rusmiddelbruget netop påbegyndt som selvmedicinering, for at minimere symptomer på den psykiske lidelse.

En helhedsorienteret indsats

På Lunden arbejdes med afsæt i et helhedsorienteret perspektiv. Alle facetter i livet spiller sammen og påvirker hinanden. I vores behandling og samarbejde med borgeren, i forhold til deres dobbeltproblematik, skal vi inkludere alle spekter i hverdagslivet. I behandlings- og rehabiliteringsarbejdet på Lunden har vi derfor fokus på både rusmiddelbrug, psykiatriske problemstillinger, hverdagsliv, arbejdsliv, skole og uddannelse, aktiviteter, fritidsliv og botræning. Vi arbejder ud fra en forståelse af, skal nogle forhold i livet fylde mindre, skal der fyldes på med andet meningsfuldt indhold i stedet. Lundens medarbejdere er derfor rekrutteret og efteruddannet, så vi har særkompetencer indenfor alle ovennævnte områder.

 

Behandlingsplaner og ugeplaner

Behandlingsplaner

Til at understøtte arbejdet med integreret behandling på Lunden anvender vi behandlingsplaner, som udarbejdes når beboeren flytter ind på Lunden og vedligeholdes løbende.

Behandlingsplan udarbejdes på baggrund af en udredning, og udarbejdes af et tværfagligt team, typisk bestående af sygeplejerske, psykolog, jobcoach, skolelærer og pædagogisk personale. Teamet afspejler de mange forskellige perspektiver i den integrerede behandling. I behandlingsplanen opstilles realistiske og tidsafgrænset mål, som gøres til genstand for det videre behandlingsarbejde med beboeren.

Indsatserne til at nå målene vil typisk være konkrete og have en overskuelig tidsramme. Vi arbejder både med kort- og langsigtede mål, men selv de langsigtede mål skal opleves meningsgivende på den korte bane, så perspektivet kan fastholdes. Indsatserne der skal føre til målene, skal derfor være jævnligt og ofte forekommende.

Ugeplaner

På Lunden skal alle beboere have et ugeskema – som også bliver kaldt en kalender eller et program. I ugeskemaet står der hvilke huslige pligter, arbejdsopgaver og ​aktiviteter den enkelte fast deltager i, hver uge.

Aktiviteterne i ugeplanen skal afspejle og understøtte de mål, der er i behandlingsplanen.  Behand-lingsplanen skal samtidigt understøtte de mål, der er i den kommunale handleplan.

I ugeplanen er der både faste tilbagevendende aktiviteter og nye aktiviteter. Ugeplanens tyngde og intensitet justeres i samarbejde med beboeren.

Ugeplanens aktiviteter er centrale i behandlingsarbejdet, og derfor måler vi løbende på hvorvidt aktiviteterne i ugeplanen gennemføres som aftalt (gennemførselsgrad) og i hvilken grad beboeren har ejerskab over aktiviteten (kvalitet i aktiviteten).

Redaktør