Café

​På Lunden har vi vores egen café, hvor medarbejderne i køkkenet tilbereder lækker mad til beboere, pårørende, ansatte og samarbejdspartnere. I køkkenet er der fokus på økologi, beboerinddragelse og mindre madspild. 

Åbningstider og priser

I caféen i Kulturhuset serverer medarbejderne i køkkenet mange forskellige retter i løbet af dagen. Der er mulighed for at købe morgenmad, frokost, kage og aftensmad. I weekenderne serveres brunch og aftensmad. 

Caféen har åbent i dagtimerne og det er muligt at betale med kontanter. 

Økologi og mindre madspil på Lunden

I samarbejde med vores leverandør har caféen på Lunden opnået, at 75% af vores mad indeholder økologiske råvarer, og vi har sølv i Fødevarestyrelsens økologiske spisemærke. Det er vigtigt for os, at maden er lækker og indbydende, og i samarbejde med leverandøren har caféens medarbejdere sat fokus på økologi, sund kost og god smag. 

Økologi spiller en stor rolle. Et andet vigtigt fokuspunkt for caféens medarbejdere er at reducere madspild. Er der noget til overs fra aftensmaden, bliver det med fordel anvendt som en lun frokostret dagen efter. 

Café for beboere og pårørende

Som beboer på Lunden kan du få tre måltider om dagen, samt kaffe og kage fra caféen, som du kan betale gennem din husleje. Ønsker du ikke faste måltider, kan enkelte måltider købes i caféen, når du har lyst. Dine pårørende er velkomne til at spise med, og de kan købe måltider og kage i cafeen.  

Caféen bliver også benyttet som beboerarbejdsplads, hvor du som beboer f.eks. kan arbejde med opvask, tørre borde af, fylde op på lagerhylder mv. Arbejdsopgaverne bliver tilrettelagt efter dine interesser. 
Du kan læse mere om Lundens forskellige beboerarbejdspladser.   

På beboermøder deltager caféens leder. Her har du mulighed for at komme med dine forslag og ønsker til caféen.    

Café for medarbejdere og samarbejdspartnere

Er du medarbejder på Lunden kan du betale 400 kr. om måneden og få frokost eller aftensmad, samt et stykke frugt, kaffe og te. Ønsker du kage, kan det tilkøbes for 50 kr. om måneden. Kage, ekstra frugt, morgenmad og ekstra måltider kan købes til cafeens priser. 

Er du samarbejdspartener, og skal du besøge Lunden, er der mulighed for, at du kan købe morgenmad, frokost, frugt, kage og aftensmad til caféens priser. 








Redaktør