Lunden søger en Social- og sundhedsassistent eller pædagog 32-37 timer pr. uge til at arbejde skiftevis enten dag /nat, aften/nat eller ren nat samt weekendarbejde hver 3. weekend.
Vi er i gang med at videreudvikle fagligheden og behandlingstilgangen mellem dag, aften og nat og er derfor på jagt efter en medarbejder med en stor lyst til at medvirke til at skabe denne sammenhæng mellem ny kultur og ramme.
Derudover søger vi en kollega, der:
Har et solidt fagligt fundament og engagement; er empatisk; god til at åbne døre til nye mennesker med særlige behov; er god til at kommunikere og er fagligt velfunderet samt har gode samarbejdsevner. Det vil være en fordel hvis du har erfaring med psykiatri, socialsygepleje og eventuelt viden og erfaring i rusmiddelbehandling.
Vi ønsker stillingen besat pr. 1. juli 2022 - men meget gerne før - og vi vil derfor løbende invitere ansøgere til samtale. Tøv derfor ikke med at sende din ansøgning allerede i dag. Ellers er ansøgningsfrist mandag d. 23. maj.
Læs mere om stillingen her (åbner i nyt vindue)