IMR-forløb

​På Lunden tilbydes beboerne at deltage i IMR-forløb (Illness Management and Recovery).​

IMR er et undervisningsprogram for psykisk sårbare, der fokuserer på at give kursisten - beboeren - den viden og de færdigheder, som de behøver for at kunne træffe kvalificerede beslutninger om deres egen behandling. 

Ved at tilegne sig viden om psykisk sygdom og behandlingen af den og udvikle færdigheder med hensyn til at forebygge tilbagefald, håndtere stress og symptomer, kan kursisten blive styrket i at mestre sin egen sygdom og finde sine egne mål for recovery og til at tage ansvar for sin egen behandling. 

I praksis opstiller den enkelte kursist mål for sin personlige recoveryproces og gennem forløbet tilegner han/hun sig faktuel viden, afdækker valgmuligheder og lægger strategier for at nå de opstillede mål.

IMR-forløbet dækker 11 tematiserede moduler, der hver især varer ca. 4 uger. De 11 moduler er:

  • Strategier for recovery
  • Sund livsstil
  • Faktisk viden om psykisk sygdom
  • At opbygge social støtte
  • Brug af stoffer og alkohol
  • Stress-sårbarhedsmodellen og behandlingsstrategier
  • Effektiv brug af medicin
  • At reducere tilbagefald
  • At mestre stress og og almindelige problemer
  • At mestre symptomer
  • At få dækket sine behov i det psykiatriske behandlingssystem
På Lunden gennemføres IMR som fast ugentlig undervisning af én times varighed. Derudover har kursisterne opgaver, som de arbejder med fra gang til gang. Enten alene, i grupper eller sammen med deres kontaktperson. ​

Redaktør