Skole og læring - Job og uddannelse

​Lundens beboere har mulighed for skole og jobtræning. Lunden har ansat en lærer og en jobcoach, som kan vejlede beboerne i læring og jobsøgning efter individuelle ønsker og behov.  

Skole og læring

Som beboer på Lunden har du mulighed for at få hjælp med at afklare dine ønsker og muligheder for skole og læring

Lundens lærer tilbyder individuel undervisning, som er tilrettelagt efter dine ønsker, ambitioner og potentialer. Undervisningen er praksisnær og metodefri, og kan også foregå i små hold, hvis du og andre beboere har lyst. Undervisningen kan kombineres med beskæftigelse i arbejdsliv og tager udgangspunkt i dine interesser. 

Du kan få vejledning om dine uddannelsesmuligheder, da læreren også tilbyder samtaler om muligheder og afklaring i forhold til videre skolegang uden for Lunden. Læreren hjælper også gerne med kontakten til skoler og uddannelsesinstitutioner.

Job og uddannelse

Som beboer på Lunden har du mulighed for at få hjælp til at afklare dine ønsker og muligheder for job og uddannelse.

Lundens jobcoach tilbyder samtaleforløb med henblik på at få sat ord på dine håb og drømme, samt finde motivationen til ønsket forandring.

Lundens jobcoach tilbyder vejledning om dine uddannelsesmuligheder, praktikforløb, beskæftigelsesmuligheder, både på og udenfor Lunden, kontanthjælp og førtidspension. Jobcoachen kan også hjælpe dig med kontakten til jobcenter, sagsbehandlere, arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner. 

Jobcoachen tilbyder også opfølgende samtaler, hvor du kan fortælle hende om dine oplevelser med job og uddannelse 

Redaktør