Brugerarbejdspladser

Som beboer har du mulighed for at arbejde som medhjælper i forhold til praktiske opgaver, der varetages på Lunden. 

En brugerarbejdsplads vil f.eks. kunne etableres i caféen, i rengøringen eller i drift og vedligehold, som varetager forskellige opgaveområder på Lunden. 

Caféen 
Som medhjælper i caféen kan du f.eks. arbejde med opvask, tørre borde af i caféen, fylde op på lagerhylder mv. Arbejdsopgaverne vil kunne tilrettelægges efter dine interesser. 

Rengøringen  
Som medhjælper i rengøringen vil du have mulighed for at arbejde med rengøring, herunder både rengøring af fællesområdet eller ved boligområderne. Rengøringen vil varetages i samarbejde med rengøringsfagligt personale. 

Drift og vedligehold  
Som medhjælper i Drift og vedligehold vil du udføre diverse drifts- og vedligeholdelsesopgaver på Lunden i samarbejde med de faste medarbejdere i Drift og vedligehold. Arbejdsopgaverne kunne f.eks. inkludere vedligeholdelse af indendørs- og udendørsarealer, malerarbejde, snerydning, græsslåning mv. 

Redaktør