Indflydelsesmuligheder

For at skabe de bedste betingelser for dit ophold på Lunden, er det væsentligt at du bruger dine indflydelsesmuligheder - både i forhold til din behandling og i forhold til dit øvrige hverdagsliv på Lunden.

Beboerens individuelle liv – involvering og indflydelse
mælkebøtte.jpg
De mål, som du som beboer arbejder med, mens du bor på Lunden, skal afspejle dine ønsker og håb.
Er dit ønske f.eks at flytte i egen lejlighed , vil Lunden sammen med dig, samarbejde om, hvordan disse mål kan realiseres. Delmål for at kunne opnå dette på sigt kunne eksempel være:
  • Støtte til at du reducerer dit rusmiddelforbrug
  • Støtte til at du kan komme til at beskæftige dig med dine interesser - både på og udenfor Lunden
  • Støtte til at klare daglige opgaver, både i forhold til rengøring, madlavning, tøjvask, økonomi mv.

~Beboermøder
Èn gang om ugen afholdes der beboermøde på Lunden. På beboermøder kan alle emner tages op til drøftelse, ligesom nye ideer og forslag kan bringes frem. Her kan du benytte din demokratiske ret og være med til at præge drøftelser. 
Nedenfor er skrevet ek​sempler på emner der kan tages op på beboermøder:
  • Cafeens åbningstider
  • Udflugter og fællesture
  • Ferieture
  • Tyveri på Lunden
  • Konflikter mellem beboere
Alt kan som udgangspunkt drøftes på beboermøder.
 
Hverdagsliv
Med ansvar for eget liv følger, at du i vid udstrækning selv tilrettelægger hverdagslivet, med støtte fra personalet. De tre hovedmåltider ligger fast og udgør en daglig ramme af hensyn til personalets mulighed for planlægning, men derudover er der meget få faste rutiner som ikke kan ændres, hvis du ønsker det. Personalet er til rådighed for dig hele døgnet, og der er dagligt aktiviteter, ture, indkøb, m.m.
 
Pårørende
Netværk og pårørende bruges aktivt på Lunden, naturligvis i samråd med dig. Ud over løbende samarbejde med netværk og pårørende er der på Lunden tradition for en række faste arrangementer, hvor pårørende inviteres.
 
Redaktør