Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​

Fællesrum og udearealer

Udover boligerne består Lunden også af en masse forskellige fællesrum og udearealer. På denne side kan du læse om Lundens inde- og udendørsfaciliteter, og du kan se en video, hvor der vises rundt på Lunden. 

Kulturhuset

På Lunden er der et stort fælleslokale, som kaldes "kulturhuset". Kulturhuset består af en café med en serveringsskrante ind til Lundens køkken og en masse bordopsætninger, hvor man kan sidde og spise sin mad sammen.

Kulturhuset har også et fjernsyn med et tilhørende sofaarrangement, som både bruges i dagligdagen og til større filmarrangementer.

I kulturhuset er der også et pool- og bordtennisbord, som både bruges til et enkelt spil og til turneringer, og der er også et piano, hvor der til tider spilles musik.

Desuden er der i kulturhuset opsat en masse små kroge, hvor man kan sidde i mindre grupper eller for sig selv, hvis det er det, man foretrækker.

Det er i kulturhuset, hvor Lunden afholder større fællesarrangementer – så som fødselsdage og fællesspisninger for hele huset.

Multirummet

Lunden har et fælleskøkken og opholdssted ved navn multirummet. I multirummet har beboere og personale blandt andet tilberedt mad sammen, ligesom lokalet har været brugt til kreative projekter som åbent malerværksted eller til at holde wellnesseftermiddage. Multirummet er også udstyret med brætspil og et tv, og bruges også til afslapning og hygge.


Musikærten

Vi har et musiklokale, som vi kalder "musikærten", som er udstyret med forskellige instrumenter. Lunden har tidligere haft et husorkester, som har holdt øvesessioner og spillet i musikærten.

Værkstedet

Vi har et træværksted med en fast værkstedsmedarbejder. I værkstedet er der en masse forskellige værktøjer og maskiner, som du som beboer kan få kørekort til, så du kan være med til at lave fællesprojekter til Lunden, eller så du kan lave dine egne træprojekter.

Udendørsarealer

Vi gør også en del ud af vores grønne arealer med bede og krukker med blomster. Vi har både en del fælles områder med blomster og planter, og så har vi nogle højbede, hvor det er muligt som beboer at holde sin egen have.  

På Lunden kan vi godt lide at mødes sammen ude, og vi har derfor også en masse forskellige udendørs samlingspunkter. Vi har et shelter, flere bålsteder, sansegynger, en fodboldbane, basketballkurv, borde- og bænkesæt og hængekøjer, som bliver brugt flittigt på solskinsdage.​​


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden