Som beboer kan du være med til at løse praktiske opgaver på Lunden, ved at arbejde som beboermedarbejder. Lunden har blandt andet haft beboermedarbejdere i caféen, rengøringen og administrationen, som alle løser forskellige opgaver på Lunden.
Der er mange muligheder for at bidrage med noget på Lunden, og vi hører derfor gerne, hvad du kunne tænke dig, og hjælper dig med at finde et arbejde, der passer efter dine interesser og dine behov.
Caféen
Som beboermedarbejder i caféen kan du for eksempel arbejde med at vaske op, tørre borde af, fylde op på lagerhylder med videre. Arbejdsopgaverne kan variere afhængigt af dig som beboer, og bliver tilrettelagt efter dine interesser og ønsker.
Rengøringen
I rengøringen vil du have mulighed for at arbejde med rengøring, herunder både rengøring af fællesområdet eller ved boligområderne. Rengøringen vil varetages i samarbejde med rengøringsfagligt personale.
Administrationen
På administrationsgangen kan du for eksempel bidrage med at printe, samle og opsætte dokumenter, makulere, arkivere, og tage billeder til internt brug. Det vil være ansatte på administrationsgangen, som er med til at finde opgaver til dig.
Hvis du ikke ønsker at have faste mødetider, vil der også være mulighed for dag til dag opgaver, som du kan bidrage med som beboer.