​​​

Simone - ernæringsassistent

"​Man kommer langt med en god portion tålmodighed og et stort hjerte."

Hvad er dit navn? 

Simone

Hvad er din titel?

Ernæringsassistent og elevansvarlig

Hvad er din baggrund?

Har tidligere b.la. arbejdet i køkkenet i en børnehave.

Hvor længe har du været ansat?

1/1-2019 startede jeg i køkkenet som elev og blev fastansat efter jeg var færdig uddannet.

 

Det bedste ved mit job er…

At man kan gøre en stor forskel for vores beboere. Vi holder tit arrangementer i cafeen, det kan være alt fra temadage med sjove udklædninger til fødselsdage og de helt traditionelle fejringer som fødselsdag, jul, påske osv.

Det bedste ved mit job er også, at man hver dag kan være med til at inspirere både beboer og personalet med en sund og nærende kost. Vi har sølvmærke i økologi og vi arbejder meget bevist på at minimere madspild. Samtidig prøver vi selvfølgeligt at handle så bæredygtigt som muligt. 

 

Hvad er det mest spændende ved mit arbejde?

Det er at ingen dage er ens. Lunden rummer mange forskellige personligheder og kompetencer, både beboere og ansatte. Vi har b.la. en køkkenhave, hvor vi kan hente friske krydderurter som vi bruger i vores køkken. Nogle af vores beboere har også køkkenhaver hvor vi tit får spændende ting fra.

Det er også en mulighed for beboere at få arbejde i køkkenet, hvilket er utrolig hyggeligt.

 

Hvad helt særligt bidrager jeg med som ernæringsassistent?

Lækkert sund og nærende mad. Jeg er god til at lytte og imødekomme ønsker og behov. Jeg har en stor interesse for kost og sundhed, som jeg byder ind med. Så er jeg god til at lave spændende og flotte kager til når vi holder arrangementer og fødselsdag. Og så er jeg altid klar med et smil og en sludder for en sladdernår der er behov for det.

 

Hvilke egenskaber er vigtige i mit job? 

At være rummelig, empatisk og tydelig. Man kommer langt med en god portion tålmodighed og et stort hjerte.

 

Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud for dig?

Vi starter køkkenet op, laver kaffe og morgenmad. Så går vi i gang med at lave frokosten. Vi serverer typisk smørrebrød og 3 lune retter. Om onsdagen har vi det vi kalder en "klimadag", der server vi kød fri retter. Det er altid en spændende dag for der for vi lov til at trylle med lækre grøntsager, bælgfrugter, fisk osv. 

Om eftermiddagen er der kage. Det kan være f.eks være skærekage, fromage, is, boller. Vi laver et varmt måltid til om aftenen.

Vi deltager også på overlap med resten af personalegruppen hvor vi overleverer nødvendig information til huset – og også får noget igen.

 

Når jeg ikke er ernæringsassistent…

så elsker jeg at nørde viden om kost, fødevarer og sundhed. Min mest brugte sætning er nok " vidste i forresten……"


Redaktør