Målgruppebeskrivelse

​Vi har beskrevet sammenhængen mellem målgruppe, formål, metoder, dokumentation, resultater og effekter. 

Målgruppe 

  • Målgruppen er voksne mennesker med gennemgribende psykiske udviklings- og autismespektrumforstyrrelser, normbrydende adfærd og en psykisk udviklingsalder mellem 9 mdr. og 3-4 år.
  • Beboerne har alle brug for en høj grad af skærmende, støttende og kompenserende indsats i alle vågne timer. De fleste beboere har 1:1 medarbejderstøtte.
  •  Alle beboere har vanskeligheder med at sanseintegrere og –sortere og har derfor brug for klare, afgrænsede domæner.
  • Alle beboere har brug for understøttende kommunikation – for de flestes vedkommende er det visuelt understøttende. Understøttelsen kan være i form af Pictogrammer og/eller konkreter, billeder o.lign.
  • Alle beboere har brug for høj grad af struktur og proaktivitet, som sikrer genkendelighed og tryghed.

Formål med indsatsen 

  • At beboerne får mulighed for at anvende og udvikle deres individuelle potentiale.
  • At beboerne lever et virksomt, aktivt og glædesfyldt liv, som tager udgangspunkt i individuelle behov, præferencer og muligheder.
  • At beboerne lever et liv med indflydelse, medbestemmelse og medinddragelse, inden for den enkeltes muligheder og rammer, så de oplever sig som dele af et dynamisk og konstruktivt liv
  • At beboerne får ro i eget nervesystem
  • At krav matcher ressourcer
  • At minimere magtanvendelser via ikke-konfronterende-tilgang, positiv afledning og mindsteindgrebsprincippet.
  • At sikre fysisk og mental sundhed

Metoder 

Den metodiske tilgang bygger på neuropædagogisk teori samt affektteori og
Low Arousal tilgang (ro-skabende-pædagogik).

  • Hver beboers funktioner og funktionsnedsættelser identificeres ud fra ICF (International classification of Functions) systematik, den psykiske udviklingsalder identificeres evt. via Kuno Beller, beboerens livshistorie inddrages, viden fra pårørende og andre interessenter, f.eks. VISO, eksterne konsulenter m.v. inddrages. Der fokuseres endvidere på, hvad den enkelte beboer godt kan lide og ikke kan lide.
  • Ud fra ovennævnte dataindsamling og ”Guidelines for praksis” opstilles konkrete mål i den individuelle plan. Hvis kommunen har udarbejdet en § 141 plan, tages der udgangspunkt i denne. I praksis er det imidlertid ofte vores individuelle plan, som danner udgangspunkt for kommunernes handleplaner.
  • Ud fra den enkelte beboers mål foretages assessments, inden der udarbejdes konkrete handleanvisninger, som er strategier, der skal føre til målindfrielse. Handleanvisningerne er små manualer, som med høj detaljeringsgrad angiver, hvad medarbejderen skal sige og gøre i samarbejde med beboeren, ligesom de er pædagogiske anvisninger for udarbejdelse af støttemateriale som pictogrammer o.lign.. Handleanvisningerne justeres løbende som resultat af det dynamiske beboersamarbejde. Det konkrete arbejde finder sted på gruppemøder hver 14. dag efter en fast systematik. Handleanvisningerne sikrer, at alle medarbejdere siger og gør det samme. På den måde skabes der en tydelig rød tråd i det pædagogiske samarbejde, som sikrer beboeren genkendelighed, forudsigelighed og tryghed i en verden, som ellers kan virke kaotisk og uforståelig. Handleanvisningerne er det faglige og metodiske støttekorset, som giver individuel støtte og kompensation til beboeren.. Herved gives mulighed for ro i nervesystemet og dermed adgang til alle den enkeltes ressourcer, som nu kan anvendes proaktivt og konstruktivt til skabelse af individuel livskvalitet.

Dokumentation, resultater og effekt af den faglige indsats

  • Der dokumenteres dagligt i EKJ (elektronisk klientjournal) på de konkrete indsatser og effekten heraf. Indsatser er koblet til konkrete handleanvisninger, som skal føre til indfrielse af mål i den individuelle plan.
  • Der dokumenteres dagligt på diverse afkrydsningsskemaer, som kan omhandle søvn, affekter, kost, aktiviteter, afføring m.m.
  • På post-it-sedler skriver medarbejdere idéer til nye tiltag, som sættes på den konkrete beboersag.
  • På teammøder samler kontaktteamet op på resultater, observationer, evalueringer og bedømmelser fra dagbogsnotater i EKJ, post-it-sedler og afkrydsningsskemaer. Der videreudvikles hermed løbende på indsatser, assessments og handleanvisninger ud fra det konkrete beboersamarbejde.
  • På alle samlede teammøder reflekteres såvel magtanvendelser som voldsregistreringer, ligesom der yderligere sker en refleksion omkring den enkelte beboer i de respektive kontaktteams.
  • Der evalueres min. X 1 årligt på den individuelle plan, som består af de overordnede mål med angivelse af enkelte delmål.
  • I praksis sker der imidlertid evaluering og justering af strategier og resultater i form af arbejdet med de konkrete handleanvisninger hver 14. dag.
  • De opstillede mål indeholder implicit graden af beboerens medindflydelse, som f.eks. kan være i form at valgmuligheder, plan A eller plan B o.lign.










Redaktør