Vi er 24 beboere og ca. 165 fastansatte medarbejdere på Lyngdal. Beboerne er voksne udviklingshæmmede med lav funktionsalder, der har behov for støtte og struktur hele døgnet. Lyngdal ligger i dejlige omgivelser ved Rude Skov i Birkerød. Beboerne er alle fysisk meget aktive, og vi går mange ture og cykler i nærområdet eller tager på biludflugter i det nordsjællandske.