Af Charlotte Lund
Jeg er selv uddannet kropsterapeut og har altid haft en lille passion omkring de neurologiske aspekter. Det at flytte sig fra et begrænsende sted i hjernens frygtcenter til et mere ressourcefyldt center, hvor kroppen ikke længere er i beredskab. Derudover har Lyngdal også fokus på alle de fysiologiske aspekter ved muskelafspænding: Afslapning, udrensning, diverse handikaps, tågænger og meget mere.
Vi er gået systematisk til værks med hver enkelt borger og i dialog med hver enkelt kontaktgruppe. Stort fokus er: Hvad er realistisk og i hvilke "rammer". Dette har ført til mange sjove samtaler; Skal de have konkreter? Pictogrammer? Skal det omtales som massagefest, når nu vi har lyseffekter? Skal der bruges olie? Skal der bruges handsker? Skal der være noget i rummet, der kan "stjæles" for at kunne forlade rummet?
Nogen skeptisk var det at møde i personalegruppen – massage og de her borgere- det kan de ikke! Jeg havde også selv en overbevisning om, at der nok ville gå en del tid. To minutters let berøring før vi nærmede os 30 min. Måske endnu længere tid før vi decideret kunne gå ind og arbejde med nogle af de fysiologiske og neurologiske aspekter, som var vort mål. Ligeledes forventede jeg at opleve affekter, og at vi måtte konkludere, at det ikke var hensigtsmæssigt for enkelte borgere.
Nu har borgerne fået "massage" i 3-4 mdr. og stor ros til det store forarbejde SMART-modellen og det detaljerede samarbejde med kontaktgrupperne. Beboerne har ikke udvist udadreagerende adfærd og får alle stadig massage. De kaster sig på madrassen, når de kommer ind i rummet og har måske allerede smidt trøjen ude i gangen! Cirka halvdelen er allerede oppe på 30 min. og nogle har fundet ro i massagestolen, som var lidt af et sats for os! Flere gider ikke massage på fødderne mere og fører selv min hånd til ryggen. De vrikker med skuldrene, når jeg ikke tager hårdt nok fat.
Det er en fornøjelse at se beviserne på mindre aktivitet i det sympatiske system og øgning i det parasympatiske nervesystem. Vi observerer rødme, små pupiller, langsom- og dybere vejrtrækning, gab, mindre pludder, snak og afslappede muskler, som alt sammen er i tråd med den low arousal-pædagogik, vi arbejder med på Lyngdal og en bevægelse væk fra frygtcenter.
En sidegevinst ved at se den ro, de finder, er også en personlig gevinst! Jeg kan jo nok ikke sige mig fri for at blive lidt rørt over den dybe tillid, de viser, og nærværet vi deler.