Praktikbeskrivelse

​På denne side finder du uddannelsesplanen med praktikbeskrivelse for Lyngdal. Den ligger også som PDF fil med identisk indhold.

Beskrivelse af praktikstedet

Kontaktinformation 

Botilbud Lyngdal
Tyringevej 5, 3460 Birkerød
Tlf.: 45 11 22 50
E-mail: lyngdal@regionh.dk
Hjemmeside: www.densocialevirksomhed.dk/lyngdal 

Praktikstedets formål

Tilbuddet gives som integreret ydelse, en kombination af § 104 og § 108, som udgør et heldagstilbud.

Beskrivelse af brugergruppen

Voksne mennesker med varigt nedsat psykisk funktionsniveau og lav funktionsalder. (9 mdr -2-3 år).

Det lave psykiske/kognitive funktionsniveau bevirker, at den enkelte oftest oplever afmagt, frustration, vrede og lign. Fordi systemet ikke råder over hensigtsmæssige strategier i.f.h.t at opnår, man ønsker. Beboerne har derfor brug for massiv supplerende, skærmende, støttende indsats og omsorg i hverdagen på grund af:

  • Udviklingshandicap
  • Autisme spektrums forstyrrelser
  • Problemskabende adfærd
Enkelte beboere har kombination med de udviklingsmæssige handicaps forskellige former for sindslidelse. Alle har brug for en meget høj grad af :

  • Forudsigelighed
  • Genkendelighed
  • Struktur
  • Omsorg
  • Nærhed

Antal beboere 

16 beboere 

Aldersgrupper 

Voksne fra 18-75 år. 

Arbejdsmetoder

Vi arbejder ud fra forskellige psykologiske teorier:

  • Neuropsykologi
  • Neuropædagogik
Vi arbejder med:

  • Struktur
  • Genkendelighed
  • Forudsigelighed
  • Dagsprogrammer
  • Kompenserende kommunikation, herunder kropssprog, tegn til tale, pictogrammer/boardmarker, nærværende og anerkende tilgang.
  • Low arousel i.f.h.t konflikthåndtering, grænseoverskridende, udadreagerende og/eller selvskadende adfærd.
Vi arbejder også med:

  • Assesments
  • Organisering og konkretisering af tid og rum
  • Menneskesyn, etik, moral og lovgivning
  • Medicinhåndtering

Fysiske rammer 

Lyngdal har til huse i Birkerød. Tæt op ad skoven, hvor vi råder over 3 huse. Vi har indrettet os med tydelig domæne afgrænsning for hvert enkelte beboer, og arbejder derudover med tydeliggørelse af tid og rum i dagligdagen.

Ansatte 

Ca. 100 medarbejdere fordelt imellem pædagoger, pædagogiske assistenter, sundhedsfaglige og omsorgsmedhjælper. Derudover er der service, køkken og administrativ medarbejdere samt en teamleder og en konstitueret forstander.

Lyngdal modtager ikke 1 års praktikanter 

Dato for sidste revidering

06.01.2020 

Uddannelsesplan for specialiseringen Social- og specialpædagogik, 2. praktikperiode

Kompetenceområde: relation og kommunikation 

Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til at indgå i social- og specialpædagogisk arbejde med mennesker i forhold til tre overordnede målgrupper:

  • Børn og unge med særlige behov.
  • Mennesker med sociale vanskeligheder.
  • Mennesker med psykiske og/eller fysiske funktionsnedsættelser
Kompetenceområdet retter sig mod pædagogens relationer, professionelle kommunikation og pædagogiske aktiviteter og midler i pædagogisk praksis.

Kompetencemålet er, at den studerende kan kommunikere professionelt i relation til målgruppen og kolleger og kan på den baggrund gennemføre pædagogiske aktiviteter på et etisk forsvarligt grundlag.

Videns- og færdighedsmål

Viden om kommunikationsformer og relationsdannelse og færdigheder i at kommunikere professionelt, etablere og indgå i professionelle relationer til mennesker i udsatte positioner: 

  • Den studerende skal lære at være konkret og tydelig i sin kommunikation og kunne samarbejde med de øvrige kollegaer. 
  • Den studerende får redskaber til at modtage og give feedback på en konstruktiv måde.
  • Den studerende bliver introduceret til low arousel tilgangen og forventes at kunne omsætte denne til praksis.
  • Den studerende forventes at være nysgerrig og have en åben og anerkendende tilgang til beboer og kollegaer.

Viden om professionsetik og pædagogiske værdier og færdigheder i at analysere og vurdere etik, magt og ligeværd i sin egen og andres tilgang til det enkelte menneske og til fællesskaber: 

  • Den studerende forventes at indgår i kontaktgruppearbejdet, hvor dokumentation og refleksioner bliver fagligt diskuteret og vurderet, samt omsættes til ny praksisviden.
  • Den studerende modtager undervisning i serviceloven omk. magtanvendelse.
  • Den studerende indgår i vejledning med de øvrige studerende, hvor etiske dilemmaer og livskvalitet vil blive drøftet.
  • Det forventes at de studerende selv kommer med observationer og refleksioner til vejledningen samt forholder sig til følgende: Etik/moral, muligheder /begrænsninger, egen praksis og kollegaernes, hvordan skaber man sig en professionel identitet.

Viden om konflikt- og voldsforebyggelse, konfliktnedtrapning og udadreagerende adfærd og fælrdigheder i at vurdere konflikter, forebygge og håndtere konflikter samt evaluere indgreb i konflikt- og voldsepisoder. 

  • Den studerende skal lære at arbejde med en anerkende og udforskende tilgang til den enkelte. 
  • Den studerende lærer at arbejde konkret med at forebygge og håndtere konflikter efter mindsteindgrebsprincippet og anvende positiv afledning.
  • Den studerende lærer at arbejde med sikring af overensstemmelse mellem ressourcer og krav til beboeren.
  • Den studerende lære at være proaktiv og reflektere over konflikt/voldsepisoder, da man arbejder med at tilrettelægge hverdagen på en måde, at beboeren har mulighed for at bevare kontrollen. D.v.s at han ikke går i affekt, når han kommer i afmagt.
  • Den studerende skal lære at arbejde med sin egen tilstand, da den har en afsmittende virkning i samarbejdet med beboeren.
Viden om bevægelsesmæssige, musiske, æstetiske og kreative processers
betydning i den socialpædagogiske praksis og færdigheder i at tilrettelægge, gennemføre og evaluere pædagogiske aktiviteter inden for udvalgte områder, herunder inddrage børn, unge og voksnes kreativitet og perspektiv: 

  • Den studerende skal lære den daglige struktur og rutine for den enkelte beboer at kende igennem et introforløb.
  • Den studerende skal indgår i hverdagen og kunne være med til at arbejde med det individuelle skræddersyet dagsprogram samt observere og komme med refleksioner til den enkelte beboer, så man har et udviklende perspektiv.
  • Den studerende har mulighed for at planlægge mindre forløb, som kan indgå i beboerens hverdag, samt dokumentere udviklings-og forandringsprocesser i forløbet.
  • Den studerende kommer til at indgår i fysiske aktiviteter fx svømning, ridning, bowling, gå og cykelture, samt beskæftigelses og sanseintegrations aktiviteter.
Viden om hjælpemidler og professionsteknologier i et lærings- og udviklingsperspektiv og færdigheder i at vurdere og anvende hjælpemidler og professionsteknologier i samarbejde med mennesker med særlige behov med henblik på at understøtte udvikling og læring: 

  • Den studerende får kendskab til kompenserende kommunikationsformer.
  • De forskellige former for understøttende kommunikation og organisering af tid og rum: konkreter, pictogrammer, Pecs, boardmarker, tegn til tale mv.

Praktikvejledning

  • Løbende praktikvejledning 1-2 timer ugentligt

  • 3 x undervisningsforløb af 4 timer med emner: low arousel, neuropædagogik, magtanvendelse, konflikhåndtering, etik og moral, medicin, psykisk første hjælp

  • Den studerende skal selv medbringe refleksioner til samtlige vejledninger, samt lave et referat i sin portfolie.

  • Det forventes at den studerende skrive løbende i sin portfolie, så der kan følges en udvikling i løbet af praktikken.

Uddannelsesplan for specialiseringen social- og sundhedspædagogik, 3. praktikperiode

Kompetenceområde, samarbejde og udvikling

Komoetenceområdet retter sig mod samarbejdsrelationer i og udvikling af social- og specialpædagogisk praksis i samspil med målgrupperne.

Kompetencemålet er, at den studerende kan gennem udvikling af pædagogisk praksis understøtte de tre målgruppers lærings-, udviklings- og omsorgsbehov og perspektiver i samarbejde med relevante aktører.

Videns- og færdighedsmål 

Viden om institutionelle, organisatorske og ledelsesmæssige rammer for social- og specialpædagogiske indsatser og færdigheder i at agere professionelt inden for de givne institutionelle, organisatoriske og ledelsesmæssige rammer:

  • Den studerende får et intro forløb til 3-5 beboere. Efter intro forventes det, at den studerende selvstændigt kan håndtere beboerne i sin praktik.
  • Den studerende forventes at indgå i kontaktgruppearbejde, hvor dokumentation og refleksion fagligt bliver håndteret og omsat til praksisviden.
  • Den studerende bliver undervist i ledelse
  • Anbefalet litteratur: Teori U

Viden om forskellige social- og specialpædagogiske tilgange og metoder og færdigheder i at foretage en faglig vurdering af de metoder, som anvendes på praktikstedet: 

  • Den studerende skal lære at være konkret og tydelig i sin kommunikation og kunne samarbejde med de øvrige kollegaer.
  • Den studerende får redskaber til at modtage og give feedback på en konstruktiv måde.
  • Den studerende bliver introduceret til low arousel tilgangen og forventes at kunne omsætte denne til praksis.
  • Den studerende forventes at være nysgerrig og have en åben og anerkendende tilgang til beboer og kollegaer.
  • Den studerende skal selvstændigt kunne udfylde EKJ dagligt, hvor faglige observationer og konkrete beskrivelser skal belyse hverdagens udvikling og særlige fokus.
Vi arbejder ud fra forskellige psykologiske teorier: 
  • Neuropsykologi
  • Neuropædagogik
Vi arbejder med:
  • Struktur
  • Genkendelighed
  • Forudsigelighed
  • Dagsprogrammer
  • Kompenserende kommunikation, herunder kropssprog, tegn til tale, pictogrammer/boardmarker, nærværende og anerkende tilgang.  
  • Low arousel i.f.h.t konflikthåndtering, grænseoverskridende, udadreagerende og/eller selvskadende adfærd. 
Vi arbejder også med: 
  • Assesments
  • Organisering og konkretisering af tid og rum 
  • Menneskesyn, etik, moral og lovgivning
  • Medicinhåndtering

Viden om tilgrænsende fagligheder og rammerne for tværprofessionelt samarbejde og færdigheder i at indgå i tværprofessionelt samarbejde om løsningen af konkrete opgaver og/eller problemstillinger: 

  • Den studerende forventes at kunne italesætte refleksioner og tanker ved vejledning og på gruppemøder, samt kunne indgår i faglig dialog og beslutningsprocesser.
  • Den studerende kan få planlagt forløb, som viser tværfagligt samarbejde og dokumentation, herunder forløb med;

    • Fysioterapeut
    • Sagsbehandler
    • Praktiserende læge
    • Psykiater
    • Neurologer
    • Andre fagspecialister
Viden om opgave- og ansvarsfordeling mellem målgrupperne, professionelle, frivillige og pårørende og færdigheder i at redegøre for egen faglighed, opgaver og ansvar i et mange facetteret samarbejde: 

  • Den studerende skal lære at arbejde med sin egen tilstand, da den har en afsmittende virkning i samarbejdet med beboeren.
  • Den studerende skal lære at arbejde struktureret og fagligt og ikke personligt og relationelt.
  • Den studerende forventes at kunne modtage og give feedback for at sikre faglighed og konstant udvikling personligt og som gruppe.

Viden om forandringsprocesser og innovation og færdigheder i at deltage i udviklingen af den pædagogiske praksis gennem innovative og eksperimenterende tiltag: 

  • Lyngdal at i gang med en forandrings proces, hvor personaler og beboer bliver matchet, så kompetencer og ressourcer stemmer overens. Konkret betyder det, at man arbejder i alle huse og er et Lyngdal, fremfor hus 3,7,9.Det er nogle store forandringsprocesser som kræver tid, da kultur, normer og praksis skal ændres og indarbejdes på ny. Der er meget organisatorisk læring i denne proces og gruppemøderne vil indeholde tid og åben dialog omkring de oplevelser, som er svære og som kræver italesættelse.
Viden om didaktiske og pædagogiske metoder til udvikling af pædagogisk praksis, herunder dokumentation og evaluering, og færdigheder i at sætte mål, anvende dokumentations- og evalueringsmetoder og udvikle viden gennem deltagelse, systematisk erfaringsopsamling og refleksion over pædagogisk praksis: 

  • Den studerende skal kunne formulere konkrete og målbare mål samt kunne evaluere på disse.
  • Den studerende bliver tilknyttet en kontaktgruppe, hvor skriftligt materiale fra EKJ vil blive behandlet, så man kan se udvikling og fremskridt for den enkelte borger.
  • Den studerende vil være med til at udarbejde handleanvisninger, individuel plan og andre screeninger som vurderes nødvendige at udføre.
  • Anbefalet litteraur: SMART-mål.

Viden og førstehjæl og grundlæggende færdigheder i at udføre grundlæggende førstehjælp: 

  • Lyngdal har førstehjælpskursus hvert 3 år. Er man i praktik i denne periode, deltager man i kursus.

Praktikvejledning 

  • Løbende praktikvejledning 1-2 timer ugentligt
  • 3 x undervisningsforløb af 4 timer med emner: low arousel, neuropædagogik, magtanvendelse, konflikhåndtering, etik og moral, medicin, psykisk første hjælp
  • Den studerende skal selv medbringe refleksioner til samtlige vejledninger, samt lave et referat i sin portfolie
  • Det forventes at den studerende skrive løbende i sin portfolie, så der kan følges en udvikling i løbet af praktikken.

Uddannelsesplan for specialisering social og sundhedspædagogisk 4. praktikperiode


For at komme i 4 praktik på Lyngdal, skal den studerende have gennemført 2 eller 3 praktik på stedet. Den studerende retter selv henvendelse til Lyngdal for at få en aftale i hus, der indhentes straffe – og børneattest.

Vi som praktiksted skitserer rammer og muligheder, den studerende formulerer ønsker og behov med afsæt i bachelorprojektet. Det er denne drøftelse der munder ud i en samarbejdsaftale.

16 dage á 6 timer

I starten af bachelor-/praktikperioden, skal den studerende udarbejde en samarbejdsaftale med os som praktiksted for at sikrer at der er enighed om præmisserne for samarbejdet.
I samarbejdsaftalen indgår de aftaler, der er lavet om:

  • Placering af praktikperiodens 16 dage
  • Undersøgelses fokus
  • Evt. gennemførelse af aktiviteter 
  • Forhold vedr. tavshedspligt, anonymitet og etik (følger reglerne i den pågældende kommune)
  • Aftaler vedr. sygdom
  • Hvem der er den studerendes kontaktperson på praktikstedet og hvem, der er bachelorvejleder 

I 4. praktik: 

  • Er der ingen uddannelsesplan – de studerede udarbejder et undersøgelsesdesign
  • Der udarbejdes en samarbejdsaftale mellem den studerende og praktikstedet
  • Der er ingen prøve i praktikken- den indgår som element i bachelor eksamen
  • Kan afvikles med flere studerende på et sted eller flere studerende på hver sit sted






Redaktør